maro201714

Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Marokko. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim af trosretning fra Rabat, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygter, at hun og hendes datter vil blive slået ihjel af hendes fire farbrødre. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes familie tvang hende til at blive gift med [A] i Marokko i sommeren 2014. I vinteren 2015 rejste ansøgeren og [A] til Danmark, og de boede sammen indtil [foråret] 2015, hvor hun flygtede til et krisecenter i Odense grundet hendes voldelige ægteskab. De blev herefter skilt omkring [sommeren] 2015. Ansøgeren har oplyst, at mens hun opholdt sig på krisecenteret i Odense, Publicerede [A] nøgenbilleder af hende på hendes Facebookprofil, hvorefter han sendte billederne til hendes familie i Marokko. Samme dag blev ansøgeren ringet på af sin far som truede med at slå hende ihjel, idet han havde set nøgenbillederne af hende, og fordi hun var blevet skilt fra [A]. De følgende dage modtog ansøgeren ligeledes dødstrusler af sine farbrødre to gange over telefonen [i vinteren] 2015 og [i efteråret] 2016. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har indgået et arrangeret ægteskab med en dansk mand, med hvem hun har fået en datter, født [i foråret] 2015. Nævnet har ikke holdepunkter for at tilsidesætte den del af ansøgerens forklaring, der relaterer sig til, at hendes mand har lagt nøgenbilleder af hende på Facebook. Nævnet kan ikke afvise, at hendes onkler herefter har fremsat trusler mod hende. Nævnet finder midlertidig ikke, at det kan lægges til grund, at hendes onkler har evner eller vilje til at realisere disse trusler. Nævnet finder herefter, at ansøgeren kan henvises til at søge myndighedernes beskyttelse eller at tage ophold et andet sted i Marokko. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder ”Landinfos respons af 4. juni 2013 – Marokko - Forhold for kvinder som får barn utenfor ekteskap” og ”Landinfos respons af 18. juli 2014 – Marokko - Vold mot kvinner”. Det fremgår af oplysningerne, at der ikke findes en kultur for æresdrab i Marokko. Endvidere findes der centre over hele Marokko, der arbejder for at forbedre forholdene for ugifte mødre, og at der her tilbydes juridisk rådgivning, arbejdstræning mv. Derudover findes der et antal krisecentre, hvor kvinder med børn født uden for ægteskab kan bo i en periode, herunder i Casablanca, hvor der tilbydes hjælp til at få barnet registreret ved folkeregistret samt skaffe ID-dokumenter. Endelig fremgår det, at der er mange kvinder i Marokko, der bor alene, og at kvinder kan eje og leje bolig og ”Home Office – Country of Origin Information Report – Morocco” af 9. november 2010 fremgår, at mange NGO’er i Marokko arbejder for at sikre kvinders rettigheder, herunder democratic Association of Moroccan Women, Union for Women’s Action, Democratic League for the Rights of Women og Moraoccan Association for Women’s Rights, og at talrige NGO’er i Marokko stiller krisecentre til rådighed for udsatte kvinder”. Nævnet finder herefter ikke, at det påberåbte asylmotiv er omfattet af anvendelsesområdet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2017/14/JEA