Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Marokko. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk amazir og muslim fra Salé, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af sine brødre, sin onkel eller sine fætre, fordi hun har fået et barn uden for ægteskab. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun mødte sin forlovede, [A], i Marokko i [foråret] 2015. De tog sammen til Sverige [i efteråret] 2015. Ansøgeren opdagede i Sverige, at hun var blevet gravid. [A] krævede, at ansøgeren fik foretaget en abort. Ansøgerens arbejdsgiver truede med at tage opholdstilladelsen fra hende, og hun indvilgede derfor i at tage til Danmark, hvorfra hun skulle tage videre med fly til Marokko [i efteråret] 2015. Ansøgeren søgte asyl i Danmark ved ankomsten [i efteråret] 2015. Ansøgeren har - efter at familien i Marokko nu er blevet bekendt med, at hun har fået et barn uden for ægteskabet - modtaget trusler fra to af sine brødre ligesom hun er blevet truet af [A] og [B]. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, til grund. Nævnet finder imidlertid at ansøgeren kan henvises til at søge myndighedernes beskyttelse eller til at tage ophold et andet sted i Marokko. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen på spørgsmål om, hvorvidt hun ville kunne tage ophold andre steder i Marokko end Salé svarede, at det er svært for hende at klare sig økonomisk i Marokko på grund af sit nye barn, og at hun også er bange for, at [C] eller fætrene kan finde hende andre steder i Marokko. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren tidligere har forklaret og i dag har bekræftet, at hendes familie ikke er magtfuld og ikke har kontakter til myndighederne i Marokko. Flygtningenævnet har ved afgørelsen inddraget de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos respons af 4. juni 2013: Marokko: Forhold for kvinner som får barn utenfor ekteskap og Landinfos respons af 18. juli 2014: Marokko: Vold mot kvinner. Det fremgår af oplysningerne, at der ikke findes en kultur for æresdrab i Marokko. Endvidere findes der centre over hele Marokko, der arbejder for at forbedre forholdene for ugifte mødre, og at der her tilbydes juridisk rådgivning, arbejdstræning mv. Derudover findes der et antal krisecentre, hvor kvinder med børn født uden for ægteskab kan bo i en periode, herunder i Casablanca, hvor der tilbydes hjælp til at få barnet registreret ved folkeregistret samt skaffe ID-dokumenter. Endelig fremgår det, at der er mange kvinder i Marokko, der bor alene, og at kvinder kan eje og leje bolig. Nævnet finder på den baggrund, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at de økonomiske og sociale forhold, selvom de er vanskelige, ikke er af en sådan karakter, at det efter nævnets praksis kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2017/12/CHA
