Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsbor-ger fra Marokko samt to børn. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Marrakech, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forud for nævnsbehandlingen som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive fængslet i 20 år af myndighederne, idet hun er udrejst med sine to mindreårige døtre ved brug af falske pas. Ansøgeren har til støtte for sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun bestak en myndighedsperson ved navn [A] i sommeren 2015, for at få udstedt to pas til sine døtre. 14-20 dage efter første møde med myndighederne, hvor en pris blev aftalt, mødtes ansøgeren med [A] på en café og fik udleveret de falske pas. Ansøgeren og hendes to døtre oplevede ikke problemer i lufthavnskontrollen og udrejste herefter. Ansøgeren har under nævnsbehandlingen som yderligere asylmotiv henvist til, at hun har en konflikt med sin bror som omkring 2011 ønskede at tvangsgifte hende med deres 65-årige fætter og at han fortsat vil tvangsgifte hende med fætteren hvis hun vender tilbage til Marokko. Yderligere har hun som asylmotiv under nævnsbehandlingen oplyst, at [A] som den person, der udstedte de falske pas vil slå både hende og hendes børn ihjel, hvis de røber at han har udstedt falske pas, hvilket hun mene, at hun uundgåeligt vil gøre hvis hun sendes til Marokko. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at asylmotivet i forhold til ansøgerens bror først er fremkommet under nævnsbehandlingen, og derfor må anses for utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet bemærker herved, at det har formodningen imod sig, at ansøgerens bror rejser med hende til De Forenede Emirater og accepterer hendes vielse med en syrisk mand, efter at hendes fætter har friet til hende, og at dette forhold derefter fortsat skulle have bragt hende i et modsætningsforhold til sin bror. Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at den påberåbte konflikt med [A] må anses for konstrueret. Vedrørende det senest påberåbte asylmotiver vedrørende konflikten med broderen har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet fremkomme med en rimelig forklaring på, hvorfor dette først fremkommer under nævnsbehandlingen. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren flere gange har kunne rejse mellem De Forenede Emirater og Marokko, hvor den yngste datter er født, og det ældste barn tidligere har fået udstedt pas. På den baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at børnene har et selvstændigt asylmotiv som syriske statsborgere. Nævnet bemærker i den henseende, at de af ansøgeren forud for nævnsbehandlingen fremlagte syriske pas vedrørende begge børn ikke findes at kunne føre til en ændret vurdering. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at hun ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Maro/2017/10/CHA
