Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk amazigh (berber) og fra […], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Han har dog deltaget i demonstrationer på sit universitet i Agadir. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive dræbt af personer fra den etniske gruppe sahrawi, idet ansøger er i et modsætningsforhold til denne gruppering. På ansøgerens universitet i Agadir deltog ansøgeren i demonstrationer, idet ansøgeren og andre etniske imazighen var utilfredse med den forskelsbehandling, som de blev udsat for. Blandt andet fik etniske sahrawier udbetalt dobbelt så meget som etniske imazighen i offentlig støtte. Der var mange konflikter på universitetet. Ansøgeren delte løbesedler ud forud for demonstrationerne. Der var ti beslutningstagere, der bestemte, hvornår der skulle være demonstration. En aften i [sommeren] 2015, hvor ansøgeren var på vej hjem fra en fest, blev han overfaldet af to sahrawier. Ansøgeren mistede bevidstheden og vågnede først på hospitalet. Ansøgeren meldte overfaldet til politiet, som afhørte ansøgeren om overfaldet. Ansøgerens mor besøgte ham på hospitalet. Hun fortalte ansøgeren, at hans ven, [H], var blevet overfaldet samme nat som ansøgeren. [H] var død af sine kvæstelser. Ansøgeren blev endvidere opsøgt af en etnisk sahrawi på hospitalet. Han fortalte ansøgeren, at ansøgeren var en blandt 20 imazighen, som sahrawierne havde besluttet at gøre ondt. Da ansøgeren blev udskrevet efter ti dage, tog han ophold hos sin mor og udrejste af Marokko otte til ti dage senere. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke, at forklaringen omfatter forhold af asylbegrundende karakter. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren aldrig har været anholdt eller tilbageholdt eller i øvrigt haft konflikter med de marokkanske myndigheder på grund af sin deltagelse i demonstrationer på universitetet i Agadir. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at de etniske sammenstød, der har fundet sted under demonstrationerne, har ført til overgreb mod ansøgeren. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem overfaldet på ansøgeren og hans deltagelse i demonstrationerne, og nævnet henviser blandt andet til, at ansøgeren ikke har kunnet give nærmere oplysninger om de to personer, der overfaldt ham. Ansøgeren har blot forklaret, at han er overbevist om, at personerne var sahrawier, men at personerne ikke sagde noget til ansøgeren. Overfaldet er i øvrigt anmeldt til politiet, der under behandlingen af sagen har foretaget en afhøring af ansøgeren, da han var indlagt på hospitalet. Flygtningenævnet anser det i øvrigt for usandsynligt, at en fremmed mand fra saharawien skulle have henvendt sig til ansøgeren for at advare ham under ansøgerens indlæggelse på hospitalet. Forklaringen herom fremstår usammenhængende, og nævnet henviser til, at ansøgeren under asylsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at manden ville give ansøgeren et råd. For nævnet har ansøgeren først forklaret, at manden begyndte at true ansøgeren, og til sidst har ansøgeren oplyst, at han ikke var bange for manden, der fortalte, at ansøgerens og andres liv var i fare. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2016/8/MKT
