Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsborger i Marokko og muslim af trosretning fra ørkenen omkring landsbyen […], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygter sin plejefamilie og ukendte personer, idet hun er blevet udsat for overgreb og chikane. Endvidere har hun henvist til, at hun ikke kan lide Marokko, og at hun ikke har venner eller familie i landet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun er blevet udsat for overgreb og chikane af sin plejefamilie, som hun er vokset op hos. Hun er blevet slået, overfaldet og udsat for drabsforsøg. Derudover har hun oplyst, at hun som 13-14-årig blev overfaldet af en mand ved navn […]. Tre dage efter blev der lavet hærværk på ansøgerens ægtefælles bil. Endvidere forsøgte nogle ukendte personer for et par år siden at sprænge ansøgerens bil i luften. Ansøgeren har videre henvist til, at hun på et tidspunkt fandt et knust øje, kul og røgelse i sin ægtefælles bil, og hun formoder på baggrund heraf, at en ukendt person forsøgte at forbande hende med sort magi. Videre har ansøgeren forklaret, at hun har været udsat for et kidnapningsforsøg, og at hun er blevet truet af et ukendt antal personer, idet en nabokvinde ønskede at gifte sig med ansøgerens ægtefælle. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under sagens behandling i Udlændingestyrelsen som anført i afgørelsen har forklaret divergerende og udbyggende på væsentlige punkter, og at ansøgeren ikke under nævnets behandling har ønsket at afgive forklaring, der muligt ville kunne afklare baggrunden herfor. Flygtningenævnet kan derfor ikke anse det som afklaret, hvad ansøgeren nærmere har været udsat for i hjemlandet. På baggrund af ansøgerens oplysninger til Udlændingestyrelsen er der tale om en privatretlig konflikt med ansøgerens plejefamilie. Disse har ikke været imod ansøgerens ægteskab, hvorimod de har krævet penge fra ægtefællen. Ansøgeren har flere gange indgivet politianmeldelse for hærværk og overgreb, og ansøgeren har forklaret om et tilfælde, hvor gerningsmanden er blevet straffet, og om andre tilfælde, hvor gerningsmanden ikke er blevet fundet. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at myndighederne ikke kan eller vil yde ansøgeren tilstrækkelig beskyttelse. De generelle forhold i Marokko kan ikke i sig selv medføre asyl. Under disse omstændigheder har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Marokko risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2016/6/SSM
