Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra […] Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive slået ihjel af radikale islamister. Ansøgeren har herom forklaret, at han fra begyndelsen af sommeren 2014 deltog i undervisning i islam sammen med fire venner. Underviserne er formentlig tilknyttet en radikal islamistisk organisation. I [slutningen af sommeren] 2014 talte underviserne om Jihad, og der opstod i den forbindelse en diskussion mellem underviserne og ansøgeren, idet de ikke var enige om fortolkningen af Jihad. Herefter besluttede ansøgeren og hans venner sig for ikke længere at deltage i undervisningen. Nogle uger senere blev ansøgeren truet på livet af to af underviserne. De sagde, at han var vantro og ville blive slået ihjel, hvis ikke han sørgede for, at hans venner genoptog undervisningen. Han turde ikke anmelde forholdet til politiet. I stedet for forlod han omkring en uge senere [sin hjemby]. En uge senere udrejste han illegalt af Marokko. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om truslen fra underviserne til grund. Flygtningenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at ansøgeren til nævnets spørgsmål om truslen har svaret meget tøvende og usikkert. Han har opfølgende alene udtalt sig kort og unuanceret om truslen. Efter nævnets opfattelse har svarene ikke været overbevisende og har ikke givet nævnet indtryk af, at truslen har været selvoplevet. Nævnet har endvidere henset til, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om truslen. Til Udlændingestyrelsen har ansøgeren [i foråret] 2015 forklaret, at underviserne i bil fulgte efter ham fra moskeen til hans hoveddør, hvor de truede ham. Efter udrejsen har han talt med venner og bekendte i sin hjemby, der har oplyst, at de i byen har hørt, at underviserne søger efter ham. Senere har ansøgeren til Udlændingestyrelsen og til Flygtningenævnet forklaret, at underviserne opsøgte ham og truede ham et sted mellem moskeen og hans hjem, cirka ti minutters gang fra hans bopæl. Han har siden udrejsen flere gange talt med familiemedlemmer og venner i sin hjemby. Han har på intet tidspunkt hørt, at der er nogen, der har søgt efter ham. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7 stk. 1, eller overgreb omfattet af stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2016/2/THJ
