Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk berber og muslim af trosretning fra Tanger, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive dræbt af sin broder, [M], fordi ansøgeren har giftet sig mod broderens vilje, og fordi ansøgeren har forladt sin ægtefælle, hvilket har krænket familiens ære. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun mødte sin ægtefælle, [T], i Marokko, hvor han var på besøg. Ansøgeren og [T] bevarede kontakten, da han vendte tilbage til Danmark, hvor han bor fast. I 2012 aftalte de, at forlove sig. Ansøgeren fortalte sin moder om forlovelsen, hvorefter moderen sagde, at ansøgeren ikke kunne gifte sig med en for familien fremmed mand. Omkring en uge efter blev ansøgeren udspurgt om forholdet af hendes broder, der udsatte hende for et fysisk overgreb og sagde, at han nok skulle finde ansøgerens kommende ægtefælle. [I vinteren] 2013 indrejste ansøgeren i Danmark på et gyldigt turistvisum, som ansøgeren i hemmelighed havde søgt om i Rabat. Ansøgeren og [T] blev religiøst viet i Danmark [i vinteren] 2013, men de nåede ikke at blive juridisk gift, fordi ansøgerens visum udløb, hvorfor ansøgeren [i foråret] 2014 vendte tilbage til Marokko, hvor hun først tog ophold hos en veninde i Tanger og dernæst hos sin halvsøster [F] i byen Meknes. [I sommeren] 2014 indrejste ansøgeren på ny i Danmark, og [i sommeren] 2014 blev ansøgeren og [T] borgerligt viet i Danmark. Herefter ændrede [T] adfærd og begyndte at udsætte ansøgeren for fysiske og seksuelle overgreb, indtil ansøgeren i [efteråret] 2014 valgte at ophæve samlivet og flytte på krisecenter. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring til grund, herunder vedrørende ægteskabet med [T] hendes visumansøgninger og ophold i Danmark, samt at hun som følge af uvenskab med [T] er flyttet på krisecenter. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren efter alene at have mødt sin senere ægtefælle to gange af kort tids varighed indvilliger i at forlade sin familie mod dennes ønske for at gifte sig i Danmark. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren, da visummet udløb, rejste tilbage til Marokko, herunder indledningsvist til Tanger og opholdt sig fem måneder i Marokko, hvis hun alvorligt frygtede, at hendes broder ønskede at slå hende ihjel. Af denne grund, og da hendes påståede frygt for hendes broder alene beror på hendes egne oplysninger, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun er forfulgt på en asylbegrundende måde af hendes broder. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2016/1/MVI
