Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Mali. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 9, og § 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk sararole og muslim af trosretning fra [by], Mali. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Mali frygter at blive slået ihjel af vilde mennesker eller kriminelle grupperinger. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgerens landsby i [vinteren] 2010 blev angrebet af ukendte personer, der dræbte ansøgerens forældre og mange andre beboere i landsbyen. Efter drabene på ansøgerens forældre rejste han til hovedstaden Bamako, hvor han opholdt sig i otte til ni dage, hvorefter han udrejste af Mali. Flygtningenævnet har lagt ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men finder ikke, at de forhold, som ansøgeren har forklaret om, har en sådan karakter eller intensitet, at det kan begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har personlige konflikter i Mali, herunder konflikter med myndighederne. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været personligt efterstræbt af personerne, der stod bag drabene på ansøgerens forældre og andre beboere i landsbyen, og at det alene beror på ansøgerens formodning, at han skulle være eftersøgt. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han ikke var i kontakt med angriberne, hvorfor det ikke er sandsynligt, at de skulle være i stand til at identificere ham. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren ikke ønsker at vende tilbage til sit hjemland på grund af, at han ikke har nogen familie der, samt at han alene har dårlige og uhyggelige minder derfra, kan begrunde en opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mali i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren ved tilbagevenden til Mali vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Mali/2017/1/THJ
