Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Makedonien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens § 53, stk. 9, og § 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk albaner fra [by], Makedonien. Ansøgeren har været medlem af partiet PDSH i perioden for 2006-2008. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han har søgt om asyl, fordi ukendte håndlangere fra partierne BDI og VMRO er efter ansøgeren, idet de mistænker ham for at ville gennemføre sin farfars politiske plan om at skabe et Storalbanien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til sine politiske aktiviteter for partiet PDSH i perioden 2006-2008. Ansøgeren har i perioden 2008/2009 frem til sin udrejse fra Makedonien i [vinteren] 2014 været udsat for tre fysiske overfald og adskillige telefoniske trusler i anledning heraf. Flygtningenævnet finder, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed – og dermed også troværdigheden af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv – at ansøgeren først halvandet år efter sin indrejse i Danmark og efter forinden at have skiftet sit navn i Makedonien har søgt om asyl. Uanset om ansøgerens forklaring om asylmotivet lægges til grund, finder Flygtningenævnet heller ikke, at de forhold, som ansøgeren har forklaret om, har en sådan karakter eller intensitet, at de kan begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren i forbindelse med sine angivelige konflikter med ukendte håndlangere fra BDI og VMRO må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren kun én gang har anmeldt et af overfaldene til politiet, hvor ansøgeren dog frafaldt sin anmeldelse, idet han ikke ønskede at være uvenner med dem, og fordi han tænkte på sin familie og børn. Ansøgeren har endvidere forklaret, at de ukendte håndlangere anmeldte ansøgeren til politiet for at have overfaldet dem, men at ansøgeren i retten blev frikendt. Nævnet finder det derfor ikke sandsynliggjort, at myndighederne ikke vil behandle ansøgeren upartisk eller korrekt. Det er endvidere indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har boet det samme sted i [by] fra 2003 til 2014. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [sommeren] 2016 og til sin advokat således oplyst, at han ikke oplevede nogen konflikter fra 2003 til 2008/2009 eller fra januar 2014 til hans udrejse i december 2014. Afslutningsvis bemærker nævnet, at det forhold, at ansøgerens familie er bosiddende i Danmark, ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved tilbagevenden til Makedonien ikke vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” make/2016/1/THJ
