Nævnet stadfæstede i december 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen, født i 1975. Indrejst i januar 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han mange gange er blevet stoppet på markedet og andre steder i byen af myndighedspersoner, som har slået ham og har krævet eller taget penge fra ham. I 1998 eller 1999 blev han tilbageholdt i syv eller 10 dage, men derpå løsladt uden sigtelse. Ansøgeren udrejste, fordi myndighedernes chikanøse fremfærd var uforandret. Det var de samme myndighedspersoner eller deres efterfølgere, der udøvede samme chikane i ansøgerens lokalområde, både over for ansøgeren og andre, der ikke havde magt i lokalområdet. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren har erkendt, at han siden 1995 har været udrejst til flere lande, blandt andre Egypten, Marokko, Spanien og Frankrig, for at erhverve sig indtægter. Han har ikke haft problemer med de libyske myndigheder i forbindelse hermed. Han har aldrig haft et pas. Ansøgeren har ikke haft alvorlige konflikter med de libyske myndigheder i årene op til udrejsen i januar 2006, men har været udsat for chikane primært i form af, at myndighedspersoner har taget penge, når ansøgeren kørte som lastbilchauffør. Den generelle chikane, som ansøgeren har været udsat for, fandt nævnet må anses for udslag af de lokale myndigheders generelle fremfærd i ansøgerens hjemområde, og nævnet fandt ikke, at chikanen har haft en sådan intensitet og karakter, at forholdene omfattes af udlændingelovens § 7. Nævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren, der ikke kunne anses for at have været politisk aktiv eller profileret, grundet sin illegale udrejse ved tilbagevenden til Libyen skulle være i myndighedernes søgelys eller i konkret risiko for overgreb. Dette gjaldt tilsvarende, selv hvis det måtte antages, at de libyske myndigheder måtte blive bekendt med, at ansøgeren har søgt om asyl i Danmark. Nævnet lagde herved vægt på det oplyste i Udlændingestyrelsens fact-finding mission fra november 2004 (baggrund 51) og det oplyste, senest i en rapport fra 9. oktober 2006 fra British Home Office vedrørende returnering af afviste asylansøgere m.v. Samlet fandt nævnet herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libyen risikerer forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Libyen/2006/1
