Nævnet stadfæstede i november 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, der oplyste at være fra Libyen. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren oplyser, at han er etnisk berber fra Misrata, Libyen, og at hans modersmål er berbisk-twarguit. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Han har været politisk aktiv i foråret 2011, hvor han deltog i demonstrationer i Misrata, og han var i forbindelse hermed kortvarig tilbageholdt af Gadaffi regimet. I sommeren 2011 blev hans forældre og lillesøster dræbt, da en bombe ramte deres hus. Hans familiemedlemmer har ikke været politisk aktive, men faderen har haft venner med tilknytning til Gadaffi styret. Ansøgeren blev efter forældrenes død stoppet på gaden af en anti-Gadaffi militsgruppe, der slog ham i hovedet, så han måtte sys med adskillige sting. Han blev løsladt efter få minutter uden at have identificeret sig. I efteråret 2011 udrejste han af Libyen via båd til Egypten. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Libyen at blive dræbt af de nuværende magthavere, blandt andet på grund af hans berbiske herkomst, samt fordi hans faders venner havde relation til det tidligere styre. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret divergerende om flere spørgsmål, herunder vedrørende hans identitet. Ifølge identitetsafhøringen hos politiet skulle han have forklaret, at han er araber og sunni-muslim, at han taler arabisk, og at han har deltaget i anti-Gadaffi demonstrationer, at han ikke ved, hvor forældrene og lillesøsteren befinder sig, samt at han fløj til Europa fra Cairo lufthavn. Disse oplysninger er i det væsentlige gentaget i asylskemaet, som ansøgeren dog oplyser, at han ikke selv har udfyldt. I Flygtningenævnet har han i stedet forklaret, at det var en ven, der udfyldte skemaet for ham. Ansøgeren sagde blandt andet til vennen, at denne skulle skrive, at han var araber, og at hans modersmål var arabisk. Til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at forældrene og søsteren blev dræbt under bombardement i sommeren 2011, at han er berber, og at hans modersmål er en berbisk dialekt, samt at han er ateist eller jøde, og at han fløj til Europa fra Alexandria. I Flygtningenævnet har ansøgeren tilføjet, at de demonstrationer han deltog i i foråret 2011 ikke var rettet mod Gadaffi styret. Efter ansøgerens forklaring kan det efter nævnets opfattelse ikke lægges til grund, at ansøgeren har udført aktiviteter rettet mod de nuværende magthavere i Libyen. Ansøgeren er efter sin egen forklaring alene blevet stoppet på gaden af anti-Gadaffi styrker en enkelt gang, hvor han blev slået og derefter løsladt efter få minutter, uden at have oplyst sit navn eller på anden måde kan antages at være blevet registreret som modstander af de daværende oprører. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgeren på grund af oplysningerne om ansøgerens afdøde faders venners forbindelse med Gadaffi regimet vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb. Det indgår i nævnets vurdering heraf, at det fremstår temmelig uklart, hvilken nærmere forbindelse, der skulle være til det tidligere regime, og hvilken fare dette skulle indebære. Efter Flygtningenævnets opfattelse er der endvidere ikke grundlag for at antage, at det i sig selv er tilstrækkelig til meddelelse af asyl, at man er af berbisk herkomst. Uanset om det må lægges til grund, at ansøgerens identitet og nationalitet er som forklaret af denne, opfylder ansøgeren herefter ikke betingelserne for at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen med henblik på indhentelse af oplysninger om, hvilken form for registrering med videre, der i Tyskland måtte være foretaget af ansøgeren, mens denne ubestridt var på vej til Danmark, eller på indhentelse af det identitetsbevis vedrørende ansøgeren, som denne har oplyst, skulle befinde sig hos de tyske myndigheder. Som følge af det anførte er der endvidere ikke grundlag for at hjemvise eller udsætte sagen med henblik på at foretage en sprogtest af ansøgeren. Samlet set finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren i Libyen risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liby/2012/1
