Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Tripoli, Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han omkring [foråret] 2016 blev kidnappet af en bevæbnet og maskeret gruppe, der forsøgte at opnå løsepenge. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han i [sommeren] 2016 blev tvangshvervet af en navngiven milits til at deltage i kampen om Sirte. Endelig har ansøgeren henvist til den generelle situation i Libyen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han omkring [foråret] 2016 blev kidnappet af en gruppe bevæbnede og maskerede mænd. Ansøgeren var tilbageholdt i fire dage i et lille rum. Efter fire dage flygtede han derfra, idet kidnapperne havde glemt at låse døren. Formålet med kidnapningen var at afkræve løsepenge fra ansøgerens familie. Ansøgeren formoder, at kidnapperne tilhørte en milits, idet ansøgeren kender flere, som er blevet kidnappet af militser. Videre har ansøgeren henvist til, at han blev forsøgt hvervet til aktionen Al-Bunyan Al-Marsous af en milits. Derudover har ansøgeren henvist til, at den generelle situation i landet er forværret, at Libyen er styret af bevæbnede militser, og at der derfor ikke er stabilitet og tryghed i landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Ansøgeren har i asylskemaet henvist til, at han i [foråret] 2016 blev kidnappet af en gruppe personer, der krævede løsepenge, og at han, kort før han forlod Libyen i [sommeren] 2016, blev opsøgt af en gruppe unge, der fortalte ham, at han skulle bære våben og deltage i kampen om Sirte. Da ansøgeren fik at vide, at han måtte forvente, at de ville vende tilbage og tage ham med magt, besluttede ansøgeren at udrejse. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen som asylmotiv alene henvist til kidnapningen, og har på forespørgsel oplyst, at han personligt ikke har haft konflikter med militserne. Ansøgeren har under samtalen i [efteråret] 2016 på ny afvist, at han personligt er blevet hvervet af nogen milits. Overfor advokaten og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev kidnappet i [foråret] i 2016, og at en milits i [sommeren] 2016 henvendte sig på ansøgerens bopæl, og at han blev tvangshvervet til kampen om Sirte, hvilket ledte til, at ansøgeren besluttede straks at forlade Libyen. Ansøgeren har videre udbyggende forklaret, at han allerede da han under flugten opholdt sig i Italien fik at vide, at repræsentanter for militsen Libyens Daggry var vendt tilbage, og at de havde tilbageholdt hans far i en uge på grund af ansøgerens forræderi. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han på grund af det påberåbte asylmotiv risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Forholdene i Libyen er særdeles vanskelige. Efter Flygtningenævnets praksis er de generelle forhold, herunder for unge mænd imidlertid ikke tilstrækkelig til, at ansøgeren af den grund er berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2017/13/HHU
