Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Tripoli, Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at blive dræbt, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har vidst, at han var homoseksuel siden han var barn. Han begyndte i en ung alder at prostituere sig på gaden i Tripoli, og efter et stykke tid holdt han op med at tage penge for sine ydelser. På et ikke nærmere defineret tidspunkt, der ligger langt tilbage i tiden, blev han overfaldet af en mand ved navn [A], der kendte til ansøgerens homoseksualitet. I et senere tilfælde, blev ansøgeren slået på munden af en mand ved navn [B], der også kendte til ansøgerens seksualitet. I sommeren 2014 rejste ansøgeren til byen [C], hvorfra han udrejste af Libyen sammen med blandt andet to navngivne personer, [D] og [E]. Efter Udlændingelovens § 40 skal en udlænding meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af om der skal gives asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger betydelig vægt på, at ansøgeren ikke i sit asylskema har angivet sin seksualitet som asylgrundlag, men har skrevet om de generelle forhold i Libyen. Ansøgeren har forklaret væsentlige divergerende på mange punkter i sit asylgrundlag. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor ofte han har været i [C], hvilken nationalitet henholdsvis [D] og [E] havde, om han fulgtes med dem fra Tripoli til [C], hvem der betalte hans rejse til Italien, om han kendte [A] forud for voldsudøvelsen og hvor voldsudøvelsen fandt sted. Han har forklaret, at han levede åben med sin seksualitet i Libyen, men at han alene oplevede vold to gange, hvoraf den seneste voldsudøvelse var et slag i ansigtet. Han har forklaret, at han aldrig har haft kontakt med Daesh/IS. Endelig findes det usandsynligt, at personer ansøgeren ikke har haft et nærmere forhold til, skulle have betalt din rejse fra Libyen til Danmark. Idet Flygtningenævnet tilsidesætter ansøgerens forklaring har han ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen risikerer forfølgelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1, eller er i reel risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2016/8/snd
