Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er libysk statsborger, etnisk araber og sunni-muslim fra […], Sabha, Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men anfører, at han i 2013 har deltaget i demonstrationer ved revolutionen mod Muammar Gadaffi. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at blive fængslet eller dræbt af Islamisk Stat (ISIL) og de forskellige terrorister i Libyen, idet de slår folk ihjel, hvis man siger sin mening, og ISIL og terroristerne er uenige heri. Endvidere frygter ansøgeren de generelle forhold i Libyen. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere henvist til, at han har arbejdet som journalist for den libyske hær. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at ISIL slår alle ihjel grundet olien i Libyen. Ansøgeren er aldrig blevet personligt truet af ISIL, men under sit ophold i Danmark har han fået en sms, hvor der stod, at han ”skulle passe på sig selv”. Ansøgeren ved ikke, hvem der har sendt beskeden, og om hvorvidt personen, der sendte beskeden, er fra ISIL, eller et klanmedlem, men det formoder han. Indledningsvist bemærker Flygtningenævnet, at der ikke er anledning til at tage ansøgerens anmodning om, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen til følge, idet sagen findes tilstrækkeligt oplyst. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om et individuelt asylmotiv som følge af, at han har arbejdet som journalist for den libyske hær, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren hverken i asylskemaet eller under oplysnings- og motivsamtalen i sommeren har oplyst, at han var under uddannelse som journalist, og at han havde arbejdet som sådan for den libyske hær. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom for nævnet har fremstået særdeles afglidende og upræcis. De generelle forhold i Libyen har – trods vanskelige – ikke en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2016/7/MGO
