Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Libyen. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Tripoli, Libyen. Ansøgeren har oplyst, at han sympatiserer med og har i 2011 deltaget i demonstrationer for Muammar Gaddafi. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er i modsætningsforhold til militsen Daraa Libya, fordi han deltog i demonstrationer for Muammar Gaddafi i 2011. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at han blev tilbageholdt af Daraa Libya [i foråret] 2012 til [efteråret] 2012 i byen Benghazi. Militsen henvendte sig til ansøgerens onkel med henblik på at finde ud af, om ansøgeren havde blod på hænderne. Ansøgerens onkel svarede militsen, at det var okay, at de tog ansøgeren med og talte med ham, men at ansøgeren ikke havde gjort noget. Ansøgeren blev taget med til militsens hovedkvarter, hvor han blev afhørt og udspurgt, om han støttede det tidligere regime. Han blev tilbageholdt i seks måneder, hvor militsen i mellemtiden undersøgte ansøgerens oplysninger om hans politiske aktiviteter, herunder demonstrationen for Muammar Gaddafi. Ansøgeren blev efter militsens undersøgelse løsladt. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter de generelle forhold, herunder risikoen for at blive tvangsmæssigt hvervet til væbnede grupperinger. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han er bange, fordi han ikke ønsker at kæmpe for nogen, og at han i Libyen blev nødt til at vælge side. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række væsentlige punkter både i forhold til sin forklaring til de svenske myndigheder og i løbet af sagens behandling her i landet. Divergenserne drejer sig blandt andet om ansøgerens identitet, ansøgerens fars profilering og navn, forældrenes nuværende forhold, udrejseforholdene og ansøgerens asylmotiv, herunder hvorledes det foregik, da ansøgeren blev opsøgt af den omtalte milits. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, som følge af sit individuelle asylmotiv. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren efter sin alder er omfattet af den persongruppe, der risikerer at blive rekrutteret til militærtjeneste. Efter Flygtningenævnets praksis er denne generelle trussel imidlertid ikke tilstrækkelig til, at ansøgeren af den grund er berettiget til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Liby/2016/6/DTO
