Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Tripoli, Libyen. Ansøgeren er ikke medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter de kriminelle militser og frygter at blive fængslet af en milits på grund af sine holdninger. Han frygter også forfølgelse, fordi han tilhører samme klan som den tidligere præsident Muhammad Gaddafi. Han har videre henvist til, at der ikke er nogen myndigheder i landet, hvorfor det er utrygt og usikkert at opholde sig i Libyen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han efter sin indrejse i Libyen i slutningen af 2011 erfarede, at det var vanskeligt og farligt at være bosiddende i landet. Situationen i landet var præget af usikkerhed og ustabilitet, idet landet blev styret af kriminelle militser. Ansøgeren var vidne til, at folk blev udsat for forskellige overgreb. Der var herudover vilkårlig nedkastning af bomber. I 2012 deltog ansøgeren i en demonstration rettet mod utilfredshed over de tilstedeværende militser. Demonstranterne blev truet af militserne, hvorved demonstrationen blev opløst. Ansøgeren giver udtryk for sine holdninger over for blandt andet sine naboer. I 2014 oplevede ansøgeren at blive slået af personer med tilknytning til en kriminel milits, da de mistænkte ansøger for at tilhøre Zintan-klanen. Da militsen blev klar over, at ansøgeren ikke tilhørte den pågældende klan, lod de ham være. Ansøgerens broder har i omkring et år været fængslet af en milits på grund af sin modstand imod militserne. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet i Libyen siden hans tilbagerejse til landet og asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren konkret og individuelt risikerer forfølgelse eller overgreb, hvis han vender tilbage til Libyen. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens deltagelse i demonstrationen i 2012 ikke fik følger for ham, og at episoden ved hans bopæl i [sommeren] 2014 må antages at bero på en misforståelse om, at han tilhørte Zintan-klanen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens broders fængsling forøger ansøgerens risiko i forhold til den milits, som har fængslet broderen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han alene har givet udtryk for sin modvilje mod militserne i private sammenhænge. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgerens klantilhørsforhold ikke har givet ansøgeren eller hans tilstedeværende familie i Libyen konkrete problemer. Ifølge baggrundsoplysningerne er den politiske situation og sikkerhedssituationen i Libyen kaotisk og ustruktureret, men situationen er dog ikke så generelt farlig, at enhver, der befinder sig i Libyen, er i en så alvorlig sikkerhedsrisiko, at dette i sig selv er asylbegrundende. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2016/3/ABP
