Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Libyen. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og muslim fra Tripoli, Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter overgreb fra en gruppering fra [by]. Ansøgeren blev nogle måneder inden sin udrejse på sin bopæl kontaktet af nogle mænd fra [grupperingen], der meddelte, at han skulle tilslutte sig dem. Han blev bange og gav dem sit telefonnummer. De ringede til ham efter et par uger, truede ham og gav ham en uge til at komme til deres hovedkvarter i Tripoli. Han følte sig tvunget til at køre til hovedkvarteret, hvor han blev udsat for slag i hovedet og maven, frataget sin bil, tilbageholdt i et døgn og løsladt efter at have lovet at tilslutte sig grupperingen. Han tog straks til sin bopæl, hvor han blev hentet af sin broder, hos hvem han opholdt sig i et par uger, inden han ved hjælp fra en agent udrejste illegalt af Libyen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om forfølgelsen fra grupperingen fra [by] til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen er udbyggende. Ansøgeren har således først under samtalen med sin advokat og under forklaringen for Flygtningenævnet oplyst om dette asylmotiv. Ansøgerens begrundelse for, at han ikke tidligere har oplyst om asylmotivet – at han af andre på asylcenteret fik oplyst, at det ikke var godt at fortælle om forsøget på rekruttering, og at han kunne få asyl alene i kraft af forholdene i Libyen samt, at han frygtede, at Udlændingestyrelsen ville kontakte myndighederne i Libyen, og at han håbede, at forsøget på rekruttering ville blive glemt, hvis han ikke oplyste herom – findes ikke at kunne føre til, at der kan ses bort fra, at der er forklaret udbyggende. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om det nye asylmotiv, der tager afsæt i en tidligere forklaring for Udlændingestyrelsen om røveri af en bil, er divergerende på centrale punkter, herunder vedrørende tidspunktet for fratagelsen af bilen, omfanget af vold, og om der blev rettet henvendelse til ham på hans bopæl, eller mens han var på vej hjem. Den af ansøgeren fremlagte rapport om efterlysning af ham dateret [sommeren 2015] – omkring ni måneder efter hans udrejse – og som først er fremlagt efter styrelsens afslag på opholdstilladelse [i efteråret 2015], kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en ægthedsvurdering af dokumentet. De generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libyen kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”. Liby/2016/2/akm
