Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser. Ansøgeren er født i Damaskus, Syrien. Ansøgeren har siden 1976 og frem til sin udrejse boet i Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libyen frygter de generelle forhold i landet, herunder vilkårlige drab, voldtægter og kidnapninger. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hendes børn vil blive indkaldt til aftjening af militærtjeneste, samt at der ikke er nogen, der kan forsøge hende, og endelig har ansøgeren henvist til de generelle forhold i landet som følge af krig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Libyen, der må anses som hendes hjemland, jf. flygtningekonventionens artikel 1, litra A (2). Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren som ca. 15-årig i 1976 i forbindelse med indgåelse af ægteskab kom til Libyen, hvor hun herefter sammen med sin familie har boet frem til sin udrejse af landet i april 2015. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun i Libyen ikke har haft individuelle konflikter, der kan begrunde asyl. Uanset at de generelle forhold i Libyen er præget af uroligheder og vanskelige, herunder særligt for statsløse palæstinensere og andre udlændinge, er der efter baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at antage, at forholdene er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kan indrejse i Libyen, er et udsendelsesspørgsmål, som ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libyen vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2016/12/JOL
