Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim. Ansøgerens forældre er statsløse palæstinensere fra Syrien. Ansøgeren er født og opvokset i Libyen og har aldrig boet i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter de generelle forhold. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved indrejse i Syrien frygter det syriske regime, idet han er blevet indkaldt til aftjening af militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, ar han er blevet indkaldt til aftjening af militærtjeneste i Syrien, og at han henvendte sig på den syriske ambassade i Libyen for at få udstedt et pas. Ansøgeren fik muligheden at betale sig fra at aftjene sin militærpligt, men ansøgeren havde ikke penge nok. Ansøgeren har ikke siden haft problemer med de syriske myndigheder, idet han har opholdt sig i Libyen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Libyen, der må anses som hans hjemland, jf. flygtningekonventionens artikel 1, litra A (2). Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er født i Libyen, og at han i hele sit liv frem til udrejsen i april 2015 har boet i Tripoli, hvor han frem til kort tid før udrejsen var i beskæftigelse som lastbilchauffør. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han i Libyen har individuelle konflikter af en sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde asyl. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det må lægges til grund, at en ukendt gruppes kortvarige tilbageholdelse af ansøgeren var af vilkårlig karakter med ansøgeren som tilfældigt offer, og at ansøgeren ikke efterfølgende blev opsøgt. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke er konkret eller individuelt forfulgt i Libyen. Uanset at de generelle forhold i Libyen er præget af uroligheder og vanskelige, herunder særligt for statsløse palæstinensere og andre udlændinge, er der efter baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at antage, at forholdene er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kan indrejse i Libyen, er et udsendelsesspørgsmål, som ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2016/11/JOL
