Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et statsløs palæstinensisk et ægtepar samt fire børn fra Libyen. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er statsløse palæstinensere og sunni-muslimer. Den mandlige ansøger er født og opvokset i Libyen og har aldrig boet i Syrien. Den kvindelige ansøger er født i Al-Yarmouk-lejren i Syrien, men har siden 1994 og frem til udrejsen boet i Libyen. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til de generelle forhold i henholdsvis Libyen og Syrien. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at deres bopæl i Libyen i perioden fra ultimo 2011 til medio 2014 flere gange blev ransaget af en militsgruppe. I 2012 blev den mandlige ansøger kidnappet af gruppen, og han var tilbageholdt i mellem 21 og 23 dage. Den mandlige ansøgers brødre blev efterfølgende ligeledes kidnappet af gruppen. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv videre henvist til, at den mandlige ansøger frygter at blive indkaldt til aftjening af værnepligt i Syrien. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne asylretligt skal vurderes i forhold til Libyen, der må anses som deres hjemland, jf. flygtningekonventionens artikel 1, litra A (2). Nævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger er født i Libyen, at den kvindelige ansøger kom til landet som 6-årig i 1994, og at ansøgerne har boet og for den mandlige ansøgers vedkommende arbejdet i Tripoli frem til deres udrejse af Libyen i april 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de i Libyen har individuelle konflikter af en sådan karakter og intensitet, at det kan begrunde asyl. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de overgreb, som en militsgruppe har udsat dem for, har været af vilkårlig karakter med ansøgerne som tilfældige ofre. Den mandlige ansøger har i 2012 været tilbageholdt i en periode, men blev løsladt betingelsesløst, og han er ikke siden blevet opsøgt personligt. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke er konkret eller individuelt forfulgte i Libyen. Uanset at de generelle forhold i Libyen er præget af uroligheder og vanskelige, herunder særligt for statsløse palæstinensere og andre udlændinge, er der efter baggrundsoplysningerne ikke grundlag for at antage, at forholdene er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til, at ansøgerne er omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerne kan indrejse i Libyen, er et udsendelsesspørgsmål, som ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Libyen vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2016/10/JOL
