Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra […] i Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at blive tvunget til at tilslutte sig den militante gruppe [A] eller [B]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de bevæbnede grupper i Libyen, herunder [C] og [D] og grupperingen, der kalder sig selv Islamisk Stat. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret i Udlændingestyrelsen, at han første gang blev opsøgt af en repræsentant ved navn [X] fra [A] i slutningen af 2013 eller starten af 2014, og at denne person forsøgte at lokke ansøgeren til at tilslutte sig grupperingen. Grupperingen ønskede at rekruttere ansøgeren, idet han havde færdigheder indenfor svømning og dykning. Efterfølgende ringede [X] og sagde, at ansøgeren havde 72 timer til at beslutte sig. Ansøgeren accepterede at slutte sig til grupperingen, idet han ønskede at købe sig tid til at flygte. [X] ringede igen senere samme dag, hvorefter ansøgeren smed sit SIM-kort væk og rejste til [by], hvor han opholdt sig i ni til ti dage, inden han sejlede mod Italien. [X] ringede efterfølgende til ansøgerens familie og sagde, at familien ville betale prisen, hvis ikke ansøgeren vendte tilbage til Libyen. Familien bopæl blev efterfølgende ramt af en raket, og ansøgerens far, ægtefælle og tre halvsøskende omkom alle i angrebet. Ansøgeren har fået at vide, at [A] affyrede raketten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at [A] ønskede at rekruttere ham, fordi han er dygtig til at svømme og dykke ikke forekommer troværdig. Hertil kommer, at ansøgeren under samtalerne i Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvornår og af hvem han blev opsøgt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at det raketangreb, som efter hans forklaring dræbte flere medlemmer af ansøgerens familie, var relateret til ansøgerens angivelige konflikt med [A]. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Libyen – trods vanskelige – ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder således efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2016/1/LIN
