liby20158

Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren er etnisk araber, muslim og statsløs palæstinenser fra [en by i det nordvestlige] Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Libyen, herunder de væbnede kampe mellem klanmilitser i ansøgerens hjemområde og den høje grad af kriminalitet, ligesom han af samme grund frygter ikke at have adgang til uddannelse og arbejde. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at ansøgeren og hans familie omkring [sommeren] 2014 blev opsøgt af ukendte bevæbnede personer på deres bopæl, som ville kidnappe ansøgerens ældste søster. Ansøgeren blev slået med en geværkolbe, da han forsøgte at forhindre dette. Ansøgerens moder fik overtalt personerne til at tage imod guld og penge mod at lade søsteren være. Efterfølgende måtte søsteren indlægges i fire dage. Nogle dage efter fik ansøgeren stjålet sin bil af ukendte bevæbnede personer, ligesom ansøgerens fader blev udsat for røveri og fik stjålet sin taske af ukendte bevæbnede personer. Ansøgerens forældre har endvidere henvist til, at moderens [familiemedlem] og dennes søn står på en liste over eftersøgte personer, der har støttet Gadaffi. Endelig har ansøgeren henvist til, at han ligesom resten af familien oplevede diskrimination, fordi han er statsløs palæstinenser og barn af et blandet ægteskab. Det har blandt andet betydet, at han hvert semester skulle helbredsundersøges i modsætning til libyske statsborgere for at kunne få lov til at fortsætte sine studier. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Efter ansøgerens forklaring lægger flygtningenævnet således til grund, at ansøgeren og hans familie omkring [sommeren] 2014 blev opsøgt i hjemmet af bevæbnede personer, der truede med at tage ansøgerens ældste søster med men afstod herfra, da de fik udleveret guld og penge. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgerens fader kort forinden havde fået frarøvet en mappe, efter at han havde været i banken, ligesom ansøgeren kort efter fik frarøvet sin bil i forbindelse med, at han var ude at handle. Det er ikke sandsynliggjort, at disse handlinger har sammenhæng med, at ansøgeren og hans familie er statsløse palæstinensere, eller den omstændighed at hans forældre har indgået et blandet ægteskab. Det bemærkes i den forbindelse, at der fra det sidste røveri og frem til udrejsen gik godt 4 måneder, og at familien ikke i denne periode blev opsøgt eller udsat for lignende forhold, ligesom to af røverierne foregik på offentlige steder, hvor ansøgerens fader og ansøgeren befandt sig tilfældigt. Nævnet lægger herefter til grund, at røverierne var en følge af de generelle forhold i Libyen, og at der ikke er tale om forhold, der indebærer konkret og individuel forfølgelse af ansøgeren. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren på grund af relationen til sin moders [familiemedlem] skulle være i risiko for overgreb eller forfølgelse, idet det bemærkes, at listen med navne har været offentlig tilgængelig siden 2012. Ansøgeren findes endvidere ikke alene med henvisning til de generelle uroligheder i Libyen sammenholdt med, at han er statsløs palæstinenser, at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgeren og hans familie er født og opvokset i Libyen, hvor de har haft mulighed for at uddanne sig og have arbejde, uanset at ansøgeren, hans fader og søskende ikke har været i besiddelse af individuelle opholdstilladelser. Idet, det endelig bemærkes, at ansøgeren heller ikke ved den blotte omstændighed, at han er udrejst, findes at have profileret sig i en grad, at han af den grund risikerer forfølgelse, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2015/8