Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres tre medfølgende børn fra Libyen. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne, der er ægtefæller, er begge muslimer af trosretning. Den mandlige ansøger er etnisk araber og statsløs palæstinenser, men født og opvokset i [en by i det nordvestlige] Libyen, mens den kvindelige ansøger er etnisk araber og libysk statsborger fra [en by i det nordvestlige] Libyen. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Libyen, herunder de væbnede kampe mellem klanmilitser i ansøgernes hjemområde og den høje grad af kriminalitet. Ansøgeren har endvidere henvist til forholdene for statsløse palæstinensere i Libyen, samt at de libyske myndigheder ikke tillader palæstinensere at genindrejse i landet. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger anført, at han omkring [foråret] 2014 blev frastjålet sin taske af ukendte bevæbnede personer på vej fra banken. Omkring [sommeren] 2014 blev ansøgerne opsøgt af ukendte bevæbnede personer på deres bopæl, som ville kidnappe ansøgernes ældste datter. Ansøgernes søn blev slået med en geværkolbe, da han forsøgte at forhindre dette. Den kvindelige ansøger fik overtalt personerne til at tage imod guld og penge mod at lade datteren være. Efterfølgende måtte datteren indlægges i fire dage. Omkring [sommeren] 2014 fik ansøgernes søn stjålet sin bil af ukendte bevæbnede personer. Ansøgerne har endvidere henvist til, at den kvindelige ansøgers [familiemedlem] og dennes søn står på en liste over eftersøgte personer, der har støttet Gadaffi. Endelig har den mandlige ansøger henvist til, at ansøgernes børn oplevede diskrimination på universitetet, idet de hvert semester skulle helbredsundersøges i modsætning til libyske statsborgere, ligesom den kvindelige ansøger ikke modtog samme økonomiske støtte som andre statsborgere, fordi hun var gift med den mandlige ansøger. Den kvindelige ansøger har i sin helhed henvist til de samme asylmotiver som den mandlige ansøger. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaringer til grund. Efter ansøgernes forklaringer lægger flygtningenævnet således til grund, at ansøgerne omkring [sommeren] 2014 blev opsøgt i hjemmet af bevæbnede personer, der truede med at tage familiens voksne datter med men afstod herfra, da de fik udleveret guld og penge. Nævnet lægger videre til grund, at den mandlige ansøger kort forinden havde fået frarøvet en mappe, efter at han havde været i banken, ligesom familiens voksne søn kort efter fik frarøvet sin bil i forbindelse med, at han var ude at handle. Det er ikke sandsynliggjort, at disse handlinger har sammenhæng med, at den mandlige ansøger og parrets [flere] fælles børn er statsløse palæstinensere, eller den omstændighed at den mandlige og kvindelige ansøger har indgået et blandet ægteskab. Det bemærkes i den forbindelse, at der fra det sidste røveri og frem til udrejsen gik godt 4 måneder, og at ansøgerne ikke i denne periode blev opsøgt eller udsat for lignende forhold, ligesom to af røverierne foregik på offentlige steder, hvor den mandlige ansøger og sønnen befandt sig tilfældigt. Nævnet lægger herefter til grund, at røverierne var en følge af de generelle forhold i Libyen, og at der ikke er tale om forhold, der indebærer konkret og individuel forfølgelse af ansøgerne. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgerne på grund af relationen til den kvindelige ansøgers [familiemedlem] skulle være i risiko for overgreb eller forfølgelse, idet det bemærkes, at listen med navne har været offentlig tilgængelig siden 2012. Ansøgerne findes endvidere ikke alene med henvisning til de generelle uroligheder i Libyen sammenholdt med, at de er statsløse palæstinensere, at have sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Libyen vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgerne og deres [antal] børn er født og opvokset i Libyen, hvor de har haft mulighed for at uddanne sig og have arbejde, uanset at den mandlige ansøger og de [flere] børn ikke har været i besiddelse af individuelle opholdstilladelser. Idet, det endelig bemærkes, at de heller ikke ved den blotte omstændighed, at de er udrejst, findes at have profileret sig i en grad, at de af den grund risikerer forfølgelse, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2015/7
