Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Libyen. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren under nævnsmødet har besvaret spørgsmålene relevant og sammenhængende med anvendelse af sammenhængende sætninger. Nævnet bemærker på den baggrund, at det er fundet forsvarligt at gennemføre asylsagsbehandlingen uanset ansøgerens alder og diagnose. Ansøgeren tilhører klanen Warfalla og er muslim af trosretning fra [byen B], Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren sympatiserede dog med Muammar Gaddafi. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at blive opsøgt og slået ihjel af medlemmer af oprørsgruppen [O]. Ansøgeren frygter endvidere alle i Libyen, der er modstandere af Muammar Gaddafi. Ansøgeren frygter endelig de generelle forhold i Libyen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født og opvokset i [byen B], som er kendt for at støtte Muammar Gaddafi. Ansøgerens fader arbejdede inden for militæret, mens Muammar Gaddafi var ved magten. Ansøgerens fader var tilknyttet en militærenhed kaldet [E], hvor [M1] var leder og ansøgerens fader var næstkommanderende. Under et angreb forestået af oprørerne på [byen B], medvirkede ansøgerens fader som led i sit arbejde og forsvar af byen til henrettelser af flere oprørere. De oprørere, der undslap, dannede en oprørsgruppe kaldet [O]. Gruppen blev opkaldt efter den dag, hvor henrettelserne fandt sted. Ansøgeren og hans moder blev boende i [byen B] og deltog i arrangementer i byen, hvor man viste sympati for Muammar Gaddafi ved at synge og råbe ”Allah, Muammar, Libyen”. Ansøgerens fader døde på et for ansøgeren ukendt tidspunkt. Ansøgerens moder og en af faderens venner, [M2], har fortalt ansøgeren, at faderen omkom under et angreb på bydelen [A] i Tripoli. Ansøgeren og hans moder blev opsøgt af oprørsgruppen [O] på deres bopæl én gang, hvor ansøgeren var til stede. Ansøgeren og hans moder blev begge slået og oprørerne spurgte efter ansøgerens fader. Ansøgerens moder fortalte oprørerne, at faderen var død, hvorefter oprørerne truede med at slå ansøgeren ihjel, fordi faderen var ansvarlig for flere af de pågældendes familiemedlemmers død. Oprørerne sagde, at de ville vende tilbage, uanset om faderen var død eller ej, fordi ansøgeren skulle dø på grund af faderens handlinger og arbejde samt fordi både ansøgeren og hans moder sympatiserede med Muammar Gaddafi. Oprørerne forlod derefter stedet. Ansøgerens og moderens bopæl blev efterfølgende opsøgt af medlemmer fra oprørerne [O]. Ansøgeren skjulte sig hos sin nabo, når oprørerne opsøgte dem. Ansøgerens moder har fortalt, at oprørerne fortsat truede med at slå ansøgeren og faderen ihjel. I forbindelse med et større angreb på [byen B], flygtede ansøgeren sammen med nabofamilien. Ansøgerens moder forblev på bopælen, men døde som følge af en eksplosion af huset. Ansøgeren tilbragte herefter omkring et år og nogle måneder i Tripoli, hvor han boede sammen med [M2]. Ansøgeren opholdt sig i denne periode inden døre, fordi han var meget påvirket af de ting, han havde oplevet, og fordi han ikke ønskede, at medlemmer af oprørsgruppen [O] eller oprørsgrupper i øvrigt skulle finde ud af, hvor han befandt sig. Flygtningenævnet lægger i det væsentligste ansøgerens forklaring til grund. Et flertalt i Flygtningenævnet finder ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flertallet har herved lagt vægt på, at oprørsgruppen [O] første gang den opsøgte ansøgerens hjem valgte at forlade stedet uden at medtage ansøgeren. Flertallet har endvidere lagt afgørende vægt på, at ansøgeren efterfølgende i flere måneder fortsat kunne opholde sig i sit hjem uden at blive opsøgt af medlemmer af oprørsgruppen [O]. Nævnet bemærker i den anledning, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har oplyst, at oprørsgruppen hovedsagligt kom til [byen B] om natten, hvor ansøgeren efter sin egen forklaring opholdt sig i sit hjem. Flertallet bemærker endvidere, at ansøgeren har kunnet opholde sig i ca. et år i Tripoli uden at være blevet opsøgt af oprørsgruppen samt, at han kunne udrejse legalt til Malta på visum. Flertallet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren var individuelt og konkret forfulgt ved udrejsen, og at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. eller vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 eller stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2015/3
