Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Libyen. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk arabisk og muslim af trosretning fra Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Libyen frygter de generelle uroligheder og at blive skudt af en af de grupperinger, som kontrollerer landet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at grupperingerne bekriger hinanden, og at man kan risikere at ende i en skudveksling mellem disse. Ansøgeren har videre forklaret, at hans bopæl på et ukendt tidspunkt i starten af 2012 blev ramt af en raket, hvorved halvdelen af huset brød sammen, og ansøgerens broder omkom. Den pågældende dag var der skyderi i området, og raketten ramte ansøgerens bopæl ved et tilfælde. Ansøgeren har under mødet i nævnet udbygget sin forklaring, idet han har forklaret, at han blev taget til fange af en islamisk gruppe, og at han blev tilbageholdt i to dage, indtil han flygtede. Han har endvidere forklaret, at en ven senere har fortalt, at denne gruppe, som ansøgeren ikke kender navnet på, efterfølgende har ledt efter ham. Ansøgeren har på forespørgsel forklaret, at han må have glemt at fortælle dette til Udlændingestyrelsen, men at han har fortalt det til sin advokat ca. en uge før nævnsmødet. Under henvisning til, at ansøgeren i fire samtalereferater er refereret for, at han ikke har nogen konflikter herunder med religiøse grupper, da dette ikke kan forklares med, at han har glemt at fortælle dette, da han ifølge referaterne på direkte forespørgsel har nægtet at være forsøgt tvangshvervet, og da forklaringen ikke fremgår af advokatens indlæg tilsidesætter nævnet denne del af forklaringen som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Idet den generelle situation i Libyen ikke er tilstrækkelig begrundelse for asyl finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libyen vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liby/2015/2
