Nævnet stadfæstede i april 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Liberia. Indrejst i 2006. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til konflikter med en leder af en oprørsbevægelse. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet i det væsentlige lagde ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kunne dog ikke lægge til grund, at personer med tilknytning til den pågældende oprørsleder havde opsøgt ansøgerens bopæl efter ansøgerens udrejse med henblik på at efterstræbe ansøgeren. Uanset ansøgerens tidligere verbale sammenstød med oprørslederen, sammenstødene med nogle personer med tilknytning til oprørslederen, og ansøgerens baggrund fandt Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at oprørslederen eller andre agtede at iværksætte en forfølgelse af ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde herved vægt på de forskellige kilder, der havde udtalt sig om risiko for forfølgelse fra oprørslederen og personer med tilknytning til denne, jf. Udlændingeservices rapport 7/2007. De generelle oplysninger om forholdene i Liberia, herunder vedrørende politiet og retsvæsenet, kunne ikke føre til nogen anden vurdering. Flygtningenævnet fandt af ovennævnte grunde ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på at tilvejebringe yderligere baggrundsoplysninger om forholdene i Liberia. Der var således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, ved en tilbagevenden til hjemlandet, eller havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingeservices afgørelse. Liberia/2008/2
