Nævnet stadfæstede i november 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger angiveligt fra Liberia, født 1984. Indrejst i februar 2004. Det fremgår af personundersøgelseserklæringen fra Retsmedicinsk Institut, at det på grundlag af den foretagne aldersvurdering omfattende objektiv undersøgelse, odontologisk undersøgelse og røntgenundersøgelse af venstre hånd må antages at ansøgerens alder er 19 år eller derover. Flygtningenævnet udtalte, at det er udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort den påberåbte identitet, herunder om statsborgerskabet i Liberia, og det påberåbte asylgrundlag. Det måtte tillægges vægt, at ansøgerens oplysninger om sine fødselsdata ikke stemte overens med resultatet af personundersøgelseserklæringen, og at resultatet af sprogtesten angav, at ansøgeren taler engelsk, som det tales i Ghana, uanset at et ophold i Ghana ifølge ansøgerens egne oplysninger alene varede i to år. Det bemærkedes, at ansøgeren i øvrigt ikke havde underbygget oplysningerne om sin påståede identitet gennem fremlæggelse af dokumenter. Endvidere havde ansøgeren forklaret upræcist og divergerende om sin færden forud for udrejsen, herunder om længden af de perioder, hvor han opholdt sig de enkelte steder, om årsagen til udrejsen og om faderens aktiviteter. Hertil kom, at ansøgerens forklaring om nogle soldaters henvendelser på bopælen fremstod konstrueret. Der blev herved lagt særlig vægt på den sidste episode, hvorefter ansøgeren hævdede, at han undslap fem bevæbnede soldater, uagtet de forinden havde haft fat i ham og slået ham. Endelig blev der lagt vægt på, at ansøgeren først til samtalereferatet havde vedgået, at han havde opholdt sig i Ghana. Ved vurderingen af ansøgerens forhold indgik det i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren for nævnet havde fremtrådt som en person, der umiddelbart var i stand til at svare for sig, og som umiddelbart var i stand til at videreformidle de indtryk, han modtog fra omverdenen. Nævnet fandt det i denne forbindelse usandsynligt, at ansøgeren alene havde haft to års skolegang. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet havde været i stand til at underbygge oplysningerne om sin identitet og det påberåbte asylmotiv, herunder hans oprindelse, forkastede Flygtningenævnet hans forklaring herom. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret, særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Liberia/2004/1
