Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter overgreb fra sin far eller bror eller fra myndighederne som følge af, at han er homoseksuel. Ansøgerens moster fandt i 2014 gennem en sms-besked fra ansøgerens daværende kæreste [S] ud af, at han er homoseksuel, hvilket hun fortalte til ansøgerens storebror, efter at ansøgeren ophørte med at tage medicin herimod. Storebroren tog derfor ansøgeren med til Irak, hvor ansøgeren skulle arbejde som tolk i familiens firma. I Irak indledte ansøgeren et seksuelt forhold til en mand ved navn [K], og da storebroren blev bekendt med forholdet, sendte han ansøgeren tilbage til Libanon og krævede, at ansøgeren skulle tilslutte sig Hizbollah for at genoprette familiens ære. Under en rejse mod Syrien med farens fætter fingerede ansøgeren et sygdomstilfælde og blev i ambulance kørt til hospitalet, hvorfra han flygtede. Han opholdt sig derefter i omkring to uger hos en ven i Beirut. Da hans mor kom med pas og penge for at hjælpe med hans udrejse, var ansøgerens far fulgt efter og angreb ansøgeren med råb og slag med en pistol, så ansøgeren mistede bevidstheden. Folk på gaden hjalp ham til behandling hos en læge og efter ophold i 4-5 dage hos en bekendt udrejste han af Libanon i slutningen af [efteråret] 2015. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Nævnet har herved lagt vægt på ansøgerens konsistente forklaring herom sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge den øvrige del af ansøgerens asylmotiv, herunder om forfølgelsen fra ansøgerens bror og far, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret, at hans problemer startede, da han blev opdaget gennem en sms-besked fra en kæreste. Ansøgeren har imidlertid på trods af gentagne spørgsmål om sine kærester først angivet navnet på den kæreste, Saleh, der afsendte sms-beskeden, da der kunne konstateres tidsmæssige uoverensstemmelser i hans forklaring. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hans slægtninge var til stede, da han kom på hospitalet nær grænsen til Syrien. Nævnet finder endvidere ansøgerens forklaring usandsynlig på flere centrale punkter. Det findes således usandsynligt, at ansøgeren – efter at være blevet sendt til familiens firma i Irak på baggrund af, at broren var blevet bekendt med ansøgerens seksualitet – i Irak risikerede at indlede et seksuelt forhold til en anden mand, der arbejdede i et firma, der samarbejdede med ansøgerens fars firma. Det findes endvidere usandsynligt, at ansøgeren – efter at være sendt tvangsmæssigt til Syrien for at deltage i krigshandlinger – kunne undslippe dette ved at fingere et sygdomstilfælde og blot forlade et hospital nær grænsen til Syrien. Det findes herudover usandsynligt, at ansøgerens mor uden samtykke fra ansøgerens far risikerede at hjælpe ansøgeren med dennes flugt fra Libanon at aflevere pas og et beløb på 2.000 USD, og at hun formåede hurtigt at fremskaffe så stort et beløb. Det findes endelig usandsynligt, at ansøgerens far – efter at have fulgt ansøgerens mor og slået ansøgeren til bevidstløshed med en pistol – lod ansøgeren undslippe ved at tage ophold hos en ven. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at den omstændighed, at ansøgeren er homoseksuel, ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Libanon/2018/3/TBP
