Nævnet stadfæstede i februar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborgerfra Libanon. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren havde boet i Beirut med sin familie inden udrejsen og havde haft sin skrædderforretning i et kvarter, hvor der boede såvel sunni- som shiamuslimer. Ansøgeren havde tilstræbt at leve et neutralt liv, og han havde ikke engageret sig i politiske sammenhænge eller grupperinger. Han havde ikke været politisk aktiv. Ansøgeren havde tilstræbt at have et almindeligt familieliv med sin ægtefælle og med sine efterhånden voksne børn. Ansøgeren havde flere gange været udsat for henvendelse fra shia-muslimer, der havde forsøgt at overtale ham til at sælge eller overdrage skrædderforretningen, fordi den lå i et angiveligt shia-muslimsk interesseområde. Ansøgeren var blevet truet i denne forbindelse og var således i sommeren 2006 blevet udsat for en konkret persons trusler, ligesom den pågældende person efterfølgende havde indfundet sig uden for forretningen og tildelt ansøgeren slag i brystet. I perioden for de israelske bombardementer af Libanon i sommeren 2006 havde ansøgeren med sin familie i cirka en måned opholdt sig i Syrien, herefter var familien vendt tilbage til Beirut. Familien var udrejst fra Beirut i december 2006 og var indrejst legalt i Danmark. Det havde oprindeligt været planen, at familien skulle vende tilbage til Libanon, men ansøgeren havde søgt om asyl i februar 2007. Selvom ansøgeren og hans familie havde mødt vanskeligheder i Libanon og herunder havde været udsat for trusler og chikane, fandt nævnet efter en vurdering af det oplyste om ansøgerens forhold, at ansøgerens situation havde været præget af problemfyldte men generelle forhold i Beirut, og at ansøgeren ikke havde været konkret forfulgt på en måde, som indebar, at ansøgeren ved udrejsen kunne anses for udsat for eller ved indrejsen kunne antages at risikere en forfølgelse, der ville være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt af samme grunde videre ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere umenneskelig eller nedværdigende behandling, der ville være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Libanon/2009/1
