Libanon20071

Nævnet stadfæstede i januar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Libanon, født i 1985. Indrejst i juli 2005. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren over for nævnet som asylmotiv henviste til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon ville være i livsfare, idet hendes familie havde truet med at dræbe hende på grund af hendes giftermål med ægtefællen, og at hun heller ikke kunne vende tilbage til Libanon, fordi ægtefællens familie var uønsket i Libanon. Truslen fra ansøgerens familie skulle være fremsat i august-september 2005 under et par telefonsamtaler, hvor ansøgeren havde orienteret forældrene om, at hun var blevet gift og opholdt sig i Danmark. Ansøgeren kunne ikke henvise til efterfølgende omstændigheder, der tydede på, at familien mente truslerne alvorligt. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren var i reel risiko for at blive udsat for æresdrab eller overgreb i øvrigt i anledning af ægteskabet. Flygtningenævnet lagde herved også vægt på, at ansøgeren først havde ansøgt om asyl under en straffesag, som hun var blevet anholdt til i juni 2006. Det fremgik af ansøgerens forklaring under asylsamtalen, at hun, medens hun fortsat boede i Libanon, flere gange havde fået besøg af ægtefællen. Flygtningenævnet fandt det uantageligt, at ansøgerens ægtefælle flere gange skulle have været indrejst illegalt i Libanon. Flygtningenævnet kunne derfor ikke lægge til grund, at ægtefællens familie under ét var forfulgt i Libanon, og Flygtningenævnet kunne derfor heller ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerede en afledet forfølgelse på grund af sit ægteskab med ægtefællen. Flygtningenævnet lagde tillige vægt på, at dette motiv først fremkom under Flygtningenævnets behandling af sagen. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Libanon/2007/1