Nævnet stadfæstede i januar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon, født i 1978. Indrejst i august 2003. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han havde giftet sig mod sin families vilje. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv og ikke forud for udrejsen havde været udsat for forhold, som kunne begrunde asyl. Af hans forklaring fremgik, at han havde opholdt sig på sin bopæl i flere måneder fra ægteskabets indgåelse og frem til udrejsen. Han havde ikke i denne periode været udsat for forhold, som havde givet ham anledning til at søge myndighedernes beskyttelse. Under sagens behandling her i landet havde han forklaret divergerende om, hvorvidt det var hævn fra hans fætres side eller faderens vrede, han frygtede. Således som sagen var oplyst, kunne nævnet ikke lægge til grund, at der var en nærliggende risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville blive udsat for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der sås ikke risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Libanon/2005/1
