Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Elmina, Tripoli, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af forretningsmanden Abou Merhi og hans folk. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede på skibet City Of Antwerp, som er ejet af Abou Merhi. Abou Merhi er leder af 11. marts partiet, som støtter og bliver støttet af Hizbollah og Amal-bevægelsen. Ansøgeren havde ikke fået udbetalt løn for sit arbejde på skibet City Of Antwerp i omkring seks måneder, hvorfor ansøgeren tog kontakt til ITP (International Transport Federation), inden skibet lagde til i byen Antwerpen i Belgien. Da skibet lagde til i Antwerpen havn, kom repræsentanter fra ITP ombord. ITP talte først med kaptajnen, hvorefter de talte med ansøgeren og tre andre filippinske besætningsmedlemmer, der heller ikke havde fået løn. Dagen efter ITP havde været ombord, fik ansøgeren sin løn udbetalt igennem ITP. Ansøgeren fik udbetalt 4.300 euro. Ansøgeren fik også flybillet fra Bruxelles til Libanon. To dage efter ansøgeren havde fået sin løb udbetalt, modtog han en telefonisk trussel af en for ansøgeren ukendte person. Den ukendte person truede ansøgeren med, at han ville blive skudt i benet, når han vendte til Libanon, fordi ansøgeren var gået til ITP og havde vendt skibets firma ryggen. Den efterfølgende dag modtog ansøgeren to opkald fra den samme ukendte person, som denne gang truede ansøgeren med, at ansøgeren og hans familie ville blive slået ihjel. Ansøgeren skiftede derefter sit telefonnummer. Ansøgeren er ikke blevet kontaktet eller truet derefter. Ansøgeren skulle efter planen rejse tilbage til Libanon fra Bruxelles Lufthavn [i sommeren] 2017. Ansøgeren frygtede at tage tilbage til Libanon. Han tog derfor i stedet toget fra Lufthavnen i Bruxelles til byen Liege i Belgien. Ansøgeren opholdt sig hos sin ven, indtil han rejste videre til Danmark og søgte asyl. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans konflikt med Abou Mehirs firma omkring lønudbetalingen til grund, men finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring omkring truslerne fra Abou Mehirs firma til grund, idet der er forklaret divergerende og udbyggende derom, og idet forklaringerne omkring truslerne ikke fremstår sandsynlige men fremstår konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker, at Flygtningenævnet finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at han fik hjælp af ITF til at få udbetalt sin manglede løn fra Abou Mehirs firma til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring vedrørende truslen fra Abou Merhi og hans folk, som ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, til grund. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at Abou Mehirs mænd havde truet med at skyde ham i benene, så han ikke kunne bevæge sig mere, fordi han havde ødelagt Abou Mehirs firma ved at de skulle betale de 4.300 euro i løn på en gang. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev truet af Abu Merhis mænd, efter at ansøgeren havde fået løn og flybillet, og at han i alt blev truet to gange, og at han i den første samtale med mændene blev truet med at blive skudt i benet, og at han i den anden samtale med mændene fik han at vide, at de ville dræbe ham. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret udbyggende om de 400.000 euro, som Abou Mehirs blev pålagt at betale. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke nævnt noget om 400.000 euro, men ansøgeren har alene nævnt, at firmaet skulle betale ansøgeren 4.300 euro for ansøgeren manglende løn, og at ansøgeren blev beskyldt for, at han havde ødelagt deres firma ved at de skulle betale de 4.300 euros på en gang. I asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at selskabet skulle betale 400.000 euros, fordi man holdt på skibet og fordi selskabet havde andre problemer. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han kontaktede ITF i Belgien i [efteråret] 2015, hvorefter han dagen efter fik alle de penge, som firmaet skyldte ham, ligesom han efterfølgende fik en flybillet til Libanon, som han har fremlagt, men at dette ikke stemmer med den fremlagte flybillet, der er dateret [sommeren] 2015. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb af Abou Merhi og hans folk. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2018/8/Fam
