Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Syrien og Libanon. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk araber og muslim fra Hamah, Syrien. Den kvindelige ansøger er araber og muslim fra Tripoli, Libanon. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politiske aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter genindkaldelse til militæret. Han har endvidere henvist til, at han frygter, at den syriske regering vil straffe ham, fordi hans farbror og hans to fætre flygtede fra deres tjeneste i den syriske hær. Han har til støtte for sine asylmotiver i relation til Syrien oplyst, at han udrejste af Syrien til Libanon [i efteråret] 2012 på grund af krigen og urolighederne. Hans farbror og fætre flygtede i samme periode fra den syriske hær. Ansøgeren blev ikke opsøgt af de syriske myndigheder fra han havde aftjent sin militærtjeneste i [efteråret] 2011 og indtil sin udrejse. Hans familie modtog hans genindkaldelse til militærtjeneste i midten af 2013, da han opholdt sig i Libanon. Den mandlige ansøger har derudover som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter de libanesiske myndigheder. Den mandlige ansøger har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han har opholdt sig illegalt i Libanon og to gange har været tilbageholdt af myndighederne. Sidste gang ansøgeren var i kontakt med myndighederne, fik han en udrejsefrist på 15 dage. Han boede og arbejdede i Tripoli i Libanon i omkring tre år. To af den mandlige ansøgerens søstre og brødre bor forsat i Libanon. Hans søstre har fået opholdstilladelse i medfør af deres ægteskab med libanesiske statsborgere. Den kvindelige ansøger har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger modtog et udvisningsbrev fra myndighederne, efter de havde boet sammen i tre måneder, og han derfor var nødt til at forlade Libanon. Han fik en frist på ti dage til at forlade landet, og de udrejste begge inden for fristen. Ansøgerne har endelig som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Libanon frygter den kvindelige ansøgers familie, idet de er imod deres ægteskab. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at de mødte hinanden [i foråret] 2015 i Tripoli og blev gift [i efteråret] 2015. Selve vielsen foregik hjemme hos den kvindelige ansøgers far, og de blev viet af en sheik. Ansøgerne boede herefter sammen i Tripoli indtil deres udrejse. Den kvindelige ansøger har derimod oplyst, at de mødte hinanden i [sommeren] 2013, hvor den mandlige ansøger var i Libanon for at arbejde. De så hinanden næsten hver uge, og besluttede en måned efter de havde mødt hinanden, at de ville giftes. Omkring [efteråret] 2013 tog den mandlige ansøger hjem til den kvindelige ansøgers familie for at spørge om lov til, at de kunne blive gift. Tre dage senere meddelte den kvindelige ansøgers far, at han ikke ville acceptere ægteskabet, fordi den mandlige ægtefælle var fattig og fra Syrien. Den kvindelige ansøgers far forhindrede den kvindelige ansøger at forlade hjemmet. En dag i [efteråret] 2013 fik hun dog lov til at besøge sin søster og blev boende hos søsteren i tre måneder Den kvindelige ansøgers søster var nabo til den mandlige ansøgers søster, og de mødtes under besøget. Ansøgerne blev i [efteråret] 2015 gift. De fandt straks efter brylluppet en lejlighed i Tripoli. Den kvindelige søster fortalte fem til seks gange den kvindelige ansøger, at deres far havde truet med at slå den kvindelige ansøger ihjel, fordi hun havde krænket hans ære ved at blive gift. Flygtningenævnet kan lægge til grund at den mandlige ansøger er syrisk statsborger, at han er blevet indkaldt til militæret og at han er indenfor den alder hvor syriske statsborgere kan indkaldes til militærtjeneste. Den mandlige ansøger er derfor som udgangspunkt omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Idet parrets barn efter syrisk lovgivning automatisk bliver syrisk statsborger vil barnet som konsekvens af ovenstående tillige som udgangspunkt være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger er libanesisk statsborger og skal derfor vurderes i forhold til Libanon. Ansøgerne har som asylmotiv påberåbt sig at den kvindelige ansøgers far og bror vil begå æresdrab mod parret som følge af, at de har indgået ægteskab uden tilladelse. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist at ingen af ansøgerne har nævnt konflikterne med den kvindelige ansøgers familie i deres asylskemaer. Idet begge har oplyst, at den kvindelige ansøgers far har underskrevet vielsesdokumentet lægger nævnet til grund, at faren har accepteret ægteskabet. Da parret har afgivet divergerende forklaringer på mange punkter vedrørende deres forhold og vielse, herunder hvornår de mødte hinanden, hvor vielsen fandt sted, hvem der var til stede under vielsen, da parret har forklaret divergerende om hvem der har fremsat trusler mod dem, og hvor mange gange det er sket, da parret endvidere har forklaret divergerende om hvor mange gange den mandlige ansøger har været tilbageholdt af myndighederne, hvordan han blev løsladt samt endelig da den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, hvorvidt hun i 2014 boede alene i [mindre by], tilsidesætter nævnet forklaringen om konflikterne. Den kvindelige ansøger har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libanon vil være udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i individuel eller konkret risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. På baggrund af baggrundsoplysningerne lægger Flygtningenævnet til grund at den mandlige ansøger, da han har været gift med den kvindelige ansøger i mere end et år kan få opholdstilladelse i Libanon. Det fremgår af baggrundsoplysningerne at han ikke risikerer refoulement. Herefter, og da han har boet og arbejdet i Libanon i mindst tre år finder Flygtningenævnet, at Libanon kan være første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Ligeledes følger af baggrundsoplysningerne af parrets barn kan få ophold i Libanon, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2018/2/IVK
