Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsbor-ger fra Libanon samt to børn. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra al-Beqaa, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter for sine børns sikkerhed, idet de er syriske statsborgere. Hun frygter videre, at hendes børn bliver kidnappet eller dræbt af shiamuslimske grupperinger, herunder Hizbollah. Ansøgeren og hendes børn blev chikaneret på gaden og i skolen, idet børnene er syriske statsborgere ligesom deres far. Ansøgerens ægtefælles butik blev videre brændt ned. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv oplyst, at hun efter Udlændingestyrelsens afgørelse blevet skilt fra sin ægtefælle i Libanon, og at denne forud for udrejsen har udsat hende for vold og i Danmark telefonisk har truet med at slå hende ihjel. Det påhviler en ansøger at sandsynliggøre sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter må tilsidesættes som utroværdig, da den indeholder udbygninger og divergenser. Hun har således for nævnet forklaret, at bevæbnede mænd trængte ind på ægtefællernes bopæl, mens hun i tidligere samtaler alene har forklaret, at der var nogen, der bankede på. I de tidligere samtaler har ansøgeren forklaret, at hun havde svært ved at leve adskilt fra sin ægtefælle, som hun ønskede familiesammenføring med, mens hun for nævnet har forklaret, at denne under samlivet har udsat hende for vold i betydeligt omfang og efter hendes ankomst til Danmark har truet med at slå hende og børnene ihjel, hvis de vendte tilbage. Hun har endvidere forklaret, at hun er blevet skilt fra ægtefællen. Endelig bemærkes, at ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet for den påståede skilsmisse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. I relation til ansøgerens børn, der har syrisk statsborgerskab, bemærkes, at Flygtningenævnet finder, at Libanon kan tjene som deres første asylland. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær påstand om hjemvisning eller udsættelse på fremskaffelse af yderligere helbredsoplysninger. Flygt-ningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2017/7/MKT
