Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst første gang i 2005.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Tripoli, Libanon. Ansøgeren har været medlem af [et politisk parti] i perioden 1993 til 2005. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive fængslet af [et politisk parti] eller Hizbollah eller tvunget af Hizbollah til at deltage i krigen i Syrien. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter Amal-militsen i hjemlandet, og at han frygter [et politisk parti], fordi partiet har indgået i en alliance med Hizbollah. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han var spejder for [et politisk parti], fra han var 9/11 år, til han var 18 år, hvorefter han blev menigt medlem og var soldat for partiet. Ansøgeren var herefter menigt medlem af partiet frem til sin udrejse af hjemlandet. Under nævnsmødet har ansøgeren dog oplyst, at han havde rang af sergent. Som medlem af partiet udførte ansøgeren livvagtsopgaver for partiets imamer i Syrien. Han var videre tvunget til at afhente personer, der ikke var mødt op, for at få dem til at kæmpe for partiet, og han blev udstationeret i det sydlige Libanon i forbindelse med krigen mod Israel. I [efteråret] 2005 fik han og omkring 900 til 1000 andre medlemmer af partiet at vide, at der ville finde et stort slag sted inden for kort tid, hvorefter ansøgeren og hans gruppe aftalte, at de ville forlade landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren første gang indrejste i Danmark i [efteråret] 2005. Han har to gange søgt asyl i Sverige, hvor han har fået afslag på asyl. Sideløbende med den seneste asylsag i Sverige har ansøgeren søgt asyl i Danmark tre gange, hvor asylsagen ikke er blevet færdigbehandlet, fordi ansøgeren er udeblevet. Yderligere har ansøgeren søgt asyl i Italien i 2011. Han har oplyst, at han har boet i Danmark i 10 år. Nærværende asylsag drejer sig om ansøgerens asylansøgning i 2016. Ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i Danmark er uforeneligt med forklaringen herom til de svenske myndigheder. Ansøgeren har forklaret om et mangeårigt tilhørsforhold til partiet […]. Ansøgeren har imidlertid ikke kunnet redegøre [for det politiske partis] idegrundlag og har heller ikke kunnet redegøre for partiets forhold til Amal-militsen og Hizbollah. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende under asylsagerne i Danmark om sine aktiviteter for [et politisk parti]. Forklaringen herom for nævnet har været afglidende og upræcis. Ansøgeren har først til sin beskikkede advokat forklaret, at han ikke var menigt medlem af [et politisk parti], men sergent og leder af seks menige. Samtidig har ansøgeren for nævnet nedtonet forklaringen om sine aktiviteter for [et politisk parti]. Han har således nu fastholdt, at han, uanset at han har været i Syrien og udstationeret i Sydlibanon, ikke har anvendt våben. Nævnet finder, at denne forklaring er ulogisk og utroværdig. Videre har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han har været tilbage i Libanon i 2010 og 2013. Ansøgeren har ikke forklaret om individuelle problemer i relation til Amal-militsen eller i relation til Hizbollah. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af sit tilhørsforhold til [et politisk parti] eller andre organisationer indtil udrejsen i 2005 risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Libanon. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Liba/2017/5/DMO
