Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter repressalier fra Hizbollah, fordi han er udrejst uden tilladelse under en træningsperiode. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i [efteråret] 2011 meldte sig ind i Hizbollah og gennemgik et træningsforløb et ukendt sted i Libanon. I foråret 2014 stod ansøgeren for en udsendelse til et træningsforløb i Iran med efterfølgende udsendelse til kampe i Syrien. For at undgå dette søgte han visum til Danmark, hvor hans daværende ægtefælle boede og udrejste legalt i [foråret] 2014 under en orlov. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens asylmotiv til grund, idet det fremstår utroværdigt og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren tidligere under sagen har forklaret, at han frygtede tvangsrekruttering af Hizbollah, idet han i [efteråret/vinteren] 2013 var blevet opfordret til at tilslutte sig partiet af en ukendt mand. Han har først til samtalen med advokaten forklaret om det aktuelle asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har givet en rimelig forklaring på denne fuldstændige ændring af sit asylmotiv, hvorfor det nye asylmotiv allerede herefter fremstår utroværdigt. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring også i forbindelse med det nye asylmotiv har været udbyggende, når han har spurgt ind til tidsmæssige divergenser mellem hans indledende forklaring om uddannelsens varighed og placering af orlov set i sammenhæng med den oplyste varighed af opholdet hos Hizbollah og placering af visumansøgningen og udrejsen. Han har tillige forklaret divergerende om, hvorvidt hans familie er blevet opsøgt af Hizbollah efter sin udrejse. Dette svækker også isoleret set hans forklaring om det nye asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker også, at ansøgeren ikke til sin advokat har oplyst om det forestående træningsophold i Iran. Flygtningenævnet tillægger det endelig en vis vægt, at ansøgeren først har søgt om asyl i Finland i [foråret] 2014 efter at han havde mistet sit pas. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. liba/2017/4/DTO.
