Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at unavngivne alawitter i Libanon vil betragte hende som salafist og udsætte hende for voldtægt. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ikke kan tage ophold i Libanon, idet hun ikke har noget familiært netværk i landet, at hun ikke kan klare sig økonomisk i landet og at hun er bange for at ende som hjemløs, idet hun ikke har nogen bolig i landet. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter den generelle sikkerhedssituation i Libanon. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun havde to brødre i Libanon, der var salafister. Derudover går ansøgeren med hijab, hvorfor hun frygter at blive identificeret som værende salafist. Ansøgeren har videre oplyst at hendes bopæl blev bombet af unavngivne alawitter i 2012. Dette skete som led i at få ram på ansøgerens brødre. Ansøgeren har endelig oplyst, at hendes brødre blev skudt inden for en måned efter hendes bopæl blev bombet. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren og hendes mors bopæl blev ramt af en granat i 2012 eller 2013, at ansøgerens mor døde og at ansøgeren blev hospitalsindlagt som følge af skader herfra. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at angrebet var konkret rettet mod ansøgeren eller hendes mor. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren væsentligt har udbygget sin forklaring. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke i forbindelse med sit asylskema eller i familieskemaet har oplyst om brødrene [A] og [B], og at hun ikke under oplysnings- og motivsamtalen hos Udlændingestyrelsen har fortalt om dem, herunder deres tilknytning til salafisterne eller at de var årsag til bombeangrebet. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret udbyggende om angrebet, idet hun under oplysnings- og motivsamtalen alene har omtalt et bombenedfald, i samtalen [i efteråret] 2015 har forklaret, at der blev skudt omkring hendes bopæl og under samtalen med nævnet har forklaret, at alawitterne trængte ind i boligen og skød med en AK47 riffel. Idet raketangrebet ikke var konkret rettet mod ansøgeren, da ansøgeren har forklaret, at hun hverken før eller efter angrebet, blev opsøgt eller truet af alawitterne på grund af hendes egne forhold, da de generelle forhold for sunni-muslimer ikke i sig selv er tilstrækkeligt og da de i øvrigt af ansøgeren anførte grunde er af socioøkonomisk karakter, finder nævnet ikke at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2016/9/SHH
