Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Aleppo i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive genindkaldt som reservist til det syriske militær. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ikke personligt er blevet genindkaldt, men at han har hørt, at mænd over 18 år, skal melde sig til reserven. Ansøgeren har som asylmotiv også henvist til, at han frygter den militante islamiske gruppe, Islamisk Stat, som har kontrollen i Jarablus, idet han frygter, at gruppen vil tvinge han til at bære våben for dem. Ansøgeren udrejste af Syrien den 18. marts 2014, og han har siden sommeren 2014 opholdt sig i Libanon med sin ægtefælle, der er libanesisk statsborger. Ansøgeren ønsker ikke at opholde sig i Libanon, idet han føler sig utryg i Libanon. Ansøgeren har endvidere henvist til, at syrere i Libanon risikerer at blive overfaldet af den libanesiske befolkning. Ansøgeren frygter ligeledes at blive stoppet i Libanon af private personer, Hizbollah eller de libanesiske myndigheder, ligesom han frygter at myndighederne vil sende ham tilbage til Syrien. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens§ 7, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om Libanon kan tjene som første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet og kort tid forud herfor til sin advokat oplyst, at han via telefon er blevet islamisk skilt fra sin ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne forklaring til grund. Hertil kommer, at der i givet fald alene er tale om en islamisk skilsmisse. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgeren fortsat er officielt gift i Libanon, og at ægteskabet i overensstemmelse med ansøgerens oplysninger under samtalen i Udlændingestyrelsen den 27. november 2015, er registreret ved retten i Beirut. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren er gift med en libanesisk statsborger, og at han efter indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udenrigsministeriets notat af 27. maj 2015, kan få opholdstilladelse i Libanon som følge heraf, hvilket han også har oplyst, at han har haft fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren kan få fornyet sin opholdstilladelse i Libanon. Flygtningenævnet lægger efter indholdet af baggrundsoplysningerne til grund, at ansøgeren kan indrejse i Libanon, og at han ikke ved en tilbagevenden risikerer refoulement. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens hustru og barn er bosat i Libanon, ligesom hans mor og bror samt dennes familie er bosat i Libanon. Endelig lægges til grund, at ansøgeren siden omkring 2001 i perioder har været bosat og har arbejdet i Libanon. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har en så nær tilknytning til Libanon, at han kan henvises til at tage ophold der. Herefter, og idet ansøgerens personlige sikkerhed i Libanon vil være beskyttet i fornødent omfang, ligesom de økonomiske og sociale forhold – trods vanskelige – vil være tilstrækkelige, finder Flygtningenævnet, at Libanon kan tjene som 1. asylland for ansøgeren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. liba/2016/7/ Kib
