Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter, at hun ikke vil kunne overleve på grund af sit dårlige helbred. Ansøgeren frygter, at hun ikke vil kunne overleve i Syrien på grund af borgerkrigen. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren også er libanesisk statsborger hvorfor hun også kan vurderes i forhold til Libanon. Hun har forklaret, at hun ikke er forfulgt eller i øvrigt har konflikter med hverken myndigheder eller private i Libanon, blandt andet som følge af, at hun ikke har opholdt sig i Libanon siden hun udrejste som 16-årig. Ansøgerens datter har gjort gældende, at ansøgeren er forfulgt indirekte som følge af en konflikt som datteren har haft i Syrien. Idet nævnet ved afgørelse af dags dato ikke har fundet, at datterens konflikt i Syrien ligeledes medfører forfølgelse eller lignende i Libanon, finder nævnet ikke, at ansøgeren i den nærværende sag med denne begrundelse har sandsynliggjort et asylmotiv. De af ansøgeren påberåbte grunde er helbredsmæssige og socioøkonomiske og er ikke i sig selv omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Libanon risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2016/6/ABP
