Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et medfølgende barn fra Libanon. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk palæstinenser og shia-muslim af trosretning fra Libanon. Ansøgeren har været medlem af Amalbevægelsen siden 1985. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af medlemmer fra Amalbevægelsen, fordi han ikke er taget til Syrien for at kæmpe for dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han meldte sig ind i Amalbevægelsen i omkring 1985, hvor bevægelsen havde kontrollen i ansøgerens område, og de begyndte at bekrige palæstinenserne. Ansøgeren meldte sig ind for at beskytte sig selv og sin familie. Ansøgeren var aktiv i Amalbevægelsen, idet han månedligt deltog i deres møder frem til sin udrejse af Libanon [i foråret] 2014. I perioden fra 2012 til 2013 holdt ansøgeren vagt ved et militærcenter i Bekaa, hvorfra krigere fra Amal og Hizbollah blev sendt til Syrien for at kæmpe. I slutningen af 2013 blev ansøgeren bedt om at indsamle oplysninger i Shatilla-lejren, herunder skaffe navne på og oplysninger om personer, som arbejdede imod det syriske regime. I [foråret] 2014 blev ansøgeren på et møde i Amalbevægelsen udpeget til at skulle sendes til Syrien for at kæmpe. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om at være pålagt at tage til Syrien og kæmpe til grund. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om sine aktiviteter for Amalbevægelsen fra 2012 til 2014 har været svævende og upræcise, og at ansøgeren med sin alder, familiesituation og manglende aktuel våbentræning ikke kan antages at være et nærliggende emne for en tvangsmæssig rekruttering til at kæmpe i Syrien. Flertallet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af, at han har forladt Amalbevægelsen. Flertallet bemærker endvidere, at ansøgeren havde søgt visum til Europa inden hans forklaring om at være blevet pålagt at tage til Syrien, og at han først søgte asyl efter at være blevet tilbagetaget fra Finland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2016/5/SLN
