Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Libanon. Ansøgeren har været med til at danne et nyt parti ved navn ”Al Jihad” i perioden 1995 til 1996. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af Hizbollah, idet han har arbejdet sammen med [A], der har videregivet de oplysninger, som ansøgeren har indsamlet, til israelerne. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter den libanesiske hær, idet Hizbollah har kontrollen over denne i Libanon. Ansøgeren har herudover henvist til, at han frygter en person ved navn [B], der er dobbeltagent, og som arbejder både for Hizbollah og Amal-bevægelsen, idet han har spurgt efter ansøgeren i 1998. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i 1995 kom i kontakt med [A], idet han var kunde i ansøgerens grøntsagsbod. I [foråret] 1995 var ansøgeren til et møde sammen med [A] og [C], hvor ansøgeren accepterede at være med til at danne et nyt parti ved navn ”Al Jihad”, der skulle modarbejde Hizbollah i Libanon. Ansøgeren skulle indsamle informationer om Hizbollah. Da [A] i [foråret] 1996 blev anholdt af den libanesiske hær og mistænkt for at være israelsk spion, stoppede ansøgeren sit arbejde for partiet. Omkring to måneder forinden havde ansøgeren fået at vide, at de indsamlede informationer om Hizbollah var videregivet til israelerne. I de to måneder blev ansøgerens familie opsøgt på bopælen omkring hver tredje dag af Hizbollah. Omkring 20 dage efter [As] anholdelse flygtede ansøgeren fra [X] til Beirut. Ansøgeren skjulte sig i en kælder i 8 måneder, hvorefter han med hjælp fra sin fætter i [sommeren] 1997 udrejste af Libanon. Ansøgeren tog herefter ophold i Libyen, hvor han i 2002 blev gift med sin ægtefælle. Ansøgeren har forklaret, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter, at forskellige militante grupper vil slå ham ihjel, herunder ISIL, som har efterlyst ansøgeren grundet sin nationalitet, og at han er shia-muslim. Ansøgeren har videre forklaret, at han frygter [D], idet sidstnævnte er blevet lovet en dusør på 40.000 dinarer for at levere ansøgeren til ISIL. Ansøgeren er libanesisk statsborger og skal vurderes i forhold til Libanon. Ansøgeren har forklaret, at hans problemer i Libanon opstod i 1996, hvor han indsamlede oplysninger om ledende Hizbollah-medlemmer. Flygtningenævnets flertal finder det usandsynligt, at ansøgeren skulle indsamle disse oplysninger i forbindelse med medlemskab af et politisk parti, da der ikke er tale om almindelig politisk aktivitet. Flertallet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgeren ville være i stand til at indsamle oplysningerne blot ved at sælge grøntsager fra sin vogn i landsbyerne og ved at spille fodbold med de lokale unge. Ansøgeren har ikke nærmere kunne redegøre for, hvorfor netop han fik opgaven. Da han endvidere har forklaret divergerede om væsentlige forhold, herunder navne på de personer han indsamlede oplysninger om, og hvornår han fik at vide, at nogle forsøgte at opsøge ham, samt da han under samtalerne med Udlændingestyrelsen ikke har forklaret om en indkaldelse fra Amal og senere har fremlagt en indkaldelse, der på baggrund af Udenrigsministeriets kilde næppe kan stamme fra 1998 og endelig da han har forklaret væsentligt anderledes end hans kone vedr. konflikten i Libyen, findes ansøgeren ikke at have sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Libanon vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2016/23/SLH
