liba201622

Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og maronit fra […] Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af sin far og sin kærestes familie, idet begge familier er imod deres forhold til hinanden. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at ansøgerens far, da han fik kendskab til, at ansøgeren havde indledt et forhold til […], truede med at slå dem begge ihjel. Ansøgerens far slog hende en enkelt gang, og ansøgeren forlod herefter bopælen. Hun tog ophold i en vens lejlighed sammen med sin kæreste, hvor de opholdt sig indtil deres udrejse.  Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, og fordi forklaringen ikke forekommer sandsynlig. Endvidere har ansøgeren og ansøgerens kæreste givet indbyrdes divergerende oplysninger om blandt andet konflikten med deres familier. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens kæreste har forklaret divergerende om tidspunktet for og omstændighederne omkring kontakten til ansøgerens far, tidspunktet for og karakteren af de påståede trusler, samt hvornår og hvordan de flygtede. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at ansøgerens familie var imod forholdet mellem dem blandt andet fordi, de ikke har samme nationalitet, hvilket Flygtningenævnet i den sambehandlede sag med ansøgerens kæreste har afvist skulle være tilfældet. Flygtningenævnet har blandt andet på baggrund af en sproganalyse lagt til grund, at ansøgerens kæreste også er statsborger i Libanon. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun har haft en konkret konflikt med sin egen og/eller sin kærestes familie. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2016/22/JOL