Nævnet stadfæstede i november 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim og statsborger i Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Libanon idet der ikke er nogen, som kan forsørge ham. Ansøgeren har som støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far og hans ægtefælle har bopæl i Danmark. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han for tre år siden havde uoverensstemmelser med [O], som var tilknyttet Hizbollah, fordi ansøgeren havde haft et forhold til [O]’s søster. Ansøger har i oplysningskort som asylmotiv henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Libanon, idet der ikke er nogen, der kan forsørge ham. Til oplysnings- og motivsamtalen [medio] 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke har haft nogen personlige konflikter med myndighederne eller andre grupperinger, herunder Hizbollah, heller ikke i anledning af en uoverensstemmelse ca. 3 år tidligere med et medlem af Hizbollah, hvis søster han havde haft et forhold til. Den pågældende opsøgte aldrig ansøgeren. Ansøgeren har til sin advokat forklaret, at han stadig frygter, at [O] ikke har glemt, at han havde et forhold til søsteren, men afslog at gifte sig med hende. Han afbrød forholdet, fordi han ikke mente, at han havde råd til at gifte sig med hende. Han kunne ikke engang forsørge sig selv. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har imidlertid ikke sandsynliggjort, at være individuelt forfulgt. Det bemærkes herved, at den angivne konflikt med [O], der var tilknyttet Hizbollah, fandt sted i 2012, og at ansøgeren ikke blev opsøgt og/eller truet i anledning af det afbrudte forhold til [O]’s søster. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Libanon risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det forhold, at ansøgeren har vanskeligheder ved at finde et arbejde i Libanon og ikke kan fortsætte sine studier, da der ikke er nogen i Libanon, der kan forsørge ham, er forhold af socioøkonomisk karakter og ikke i sig selv asylbegrundende. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at ansøgerens far og ægtefælle er bosiddende i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2016/20/JOV
