Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra Beirut, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at sikkerhedssituationen i Libanon er ustabil, og at han ikke har et netværk i Libanon. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter sin faders familie, hvoraf flere er yderligtgående shia-muslimer, som er tilknyttet Hizbollah. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der er mange uroligheder i landet, samt at hans faders familie ikke ønsker at have kontakt med ham, idet han er gift med en sunni-muslim, og hans moder er sunni-muslim. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort et asylgrundlag, jf. udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Libanon, den omstændighed at ansøgeren har boet mange år i Syrien og det oplyste om ansøgerens religiøse forhold og hans forhold til sin familie i Libanon udgør således hverken hver for sig eller samlet et grundlag for asyl og opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Liba/2015/6
