Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte: Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren og hendes familie udrejste fra Libanon til Syrien, da ansøgeren var ét år. Det lægges yderligere til grund, efter de af ansøgeren fremlagte dokumenter, at ansøgeren og hendes familie er registrerede ved PLO i Syrien som libanesiske palæstinensere, og at ansøgeren i 2004, under et ophold i Libanon, fik udstedt et libanesisk rejsedokument, der inden for gyldighedsperioden på fem år gav hende ret til genindrejse i Libanon. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, som statsløs palæstinenser født i Libanon, som udgangspunkt er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter oplysningerne om ansøgerens registrering og den omstændighed, at hun har kunnet få udstedt et libanesisk rejsedokument, finder Flygtningenævnet imidlertid at kunne lægge til grund, at ansøgeren har opnået beskyttelse i Libanon, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, 1. led, (tidligere § 7, stk. 3, 1. led). Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for statsløse palæstinensere i Libanon er af en sådan karakter, at Libanon ikke kan tjene som første asylland. Den omstændighed, at ansøgeren ikke har boet fast i Libanon igennem mange år og at hun kun har et begrænset familienetværk i Libanon, findes ikke at kunne ændre ved vurderingen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. liba/2015/2
