Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger, angiveligt bidoon statsløs fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [byen A], Al-Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for bidoonere (statsløse) i Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han ikke havde nogen rettigheder i Kuwait, herunder at gå i skole eller bevæge sig frit i landet. Derudover blev ansøgerens far tilbageholdt under deltagelse i en demonstration, hvorved han blev slået af myndighederne. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at blive slået ihjel af sine farbrødre, idet han blev voldtaget af to ukendte gerningsmænd. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 blev voldtaget af to berusede mænd, mens han passede får for sin far. Tre-fire dage efter episoden fandt sted tog ansøgerens til sin mors ven [B], hvor han passede får. Ansøgeren vendte aldrig hjem igen, idet hans mor fortalte, at hans far og resten af familien ville slå ham ihjel grundet skam, som han bragte over familien. Derfor, levede ansøgeren i skjul indtil sin udrejse i 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre for sin adresse, for hvor mange områder, der er i [byen A], for hvor langt fra byens centrum han boede, placeringen af markeder eller supermarkeder eller for andre bynavne i området. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerens kendskab til den by og det område, han angiveligt er født og opvokset i, er yderst begrænset. Videre har ansøgeren til de græske myndigheder oplyst et andet navn og en anden fødselsdato, ligesom han i Grækenland er registreret som irakisk statsborger. Ansøgeren er indrejst i Danmark og har her boet sammen med [C], der er registreret som irakisk statsborger. Både ansøgeren og [C] har ved indrejsen og ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen oplyst at være brødre. Ansøgeren har senere forklaret, at de ikke er brødre. Til asylsamtalen har ansøgeren erkendt at have oplyst urigtigt fødselsår til de danske myndigheder. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Ansøgeren har videre forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han udrejste på grund af de generelle forhold for bidooner i Kuwait, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han udrejste, fordi han blev voldtaget af to mænd. Ansøgeren har herudover ikke kunnet oplyse navnet på den mand, han angiveligt derefter boede hos i 1½ år. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring i det hele skal tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden, hvorfor ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2018/9/AZU.
