kuwait20183

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og muslim af trosretning fra [by], [område], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait som bidoon frygter, at han vil blive fængslet, tortureret eller henrettet af de kuwaitiske myndigheder, idet myndighederne har anklaget ham for at udlevere løbesedler i forbindelse med demonstrationer for bidooners rettigheder. Derudover frygter ansøgeren de kuwaitiske myndigheder, idet ansøgerens bror, [A], har været politisk aktiv og deltaget i flere demonstrationer for bidooners rettigheder, heriblandt en demonstration i [måned] 2014.
Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han en dag i [måned] 2015 blev stoppet af civilklædte mænd fra de kuwaitiske myndigheder, mens han var i gang med at sælge grøntsager på gaden. Myndighederne bad ansøgeren fremvise id-dokumenter og spurgte, om ansøgeren havde en bror ved navn [A]. Ansøgeren fremviste sin fødselsattest og bekræftede over for myndighederne, at [A] var hans bror. Ansøgeren blev herefter anholdt og tilbageholdt frem til den [nærmere bestemt dato], idet myndighederne anklagede ham for at have uddelt løbesedler i forbindelse med demonstrationer for bidooners rettigheder. Ansøgeren blev afhørt og udsat for grove fysiske overgreb under tilbageholdelsen. Han blev løsladt, da han indgik en samarbejdsaftale med myndighederne om at indhente informationer til myndighederne om andre bidoonere, herunder hvornår og hvor der ville blive afholdt demonstrationer. Syv til ti dage efter ansøgerens løsladelse, blev han kontaktet af sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren fortalte, at han havde været i kontakt med den person, der havde afhørt ansøgeren under tilbageholdelsen. Den pågældende person havde oplyst, at han havde fået ny officer, hvorfor ansøgerens samarbejdsaftale med myndighederne var blevet brudt, og at han muligvis kunne blive anholdt igen. Ansøgeren tog herefter til en gård i et andet område, hvor han opholdte sig tre til fire dage indtil sin udrejse af Kuwait. Efter ansøgerens udrejse, er hans familie blevet opsøgt tre til fire gange af de kuwaitiske myndigheder, der ledte efter ansøgeren. Ansøgeren går ud fra, at de havde til hensigt at anholde ham. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvorvidt han allerede ved anholdelsen på gaden og på politistationen blev udsat for vold, eller han først i fængslet led fysisk overlast. Han har endvidere forklaret forskelligt om sine medfangers kendskab til broren, og om antallet af myndighedsbesøg hos ansøgerens familie efter udrejsen. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes endvidere, at de generelle forhold for bidoonere i Kuwait ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2018/3/CABV