Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig bidoon samt tre børn fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber og shiamuslim af trosretning fra [by], [område], Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait som bidoon frygter de kuwaitiske myndigheder, fordi hendes ægtefælle har deltaget i demonstrationer for bidooners rettigheder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive kidnappet, fordi hun er kvindelig bidoon. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle, [A], deltog i en række demonstrationer. Blandt andet deltog han i en demonstration i [måned] 2015, hvorefter han blev anholdt af myndighederne på familiens bopæl omkring den [nærmere angivet dato] 2015. En mand ved navn [B], som var ven af ansøgerens ægtefælle, fortalte ansøgeren, at ægtefællen ikke ville kunne blive løsladt fra fængslet, idet han ikke ville underskrive nogle dokumenter, hvoraf det fremgik, at han havde deltaget i demonstrationer. Ansøgeren tog herefter ophold på [B]’s bopæl i to til tre måneder sammen med sine børn. I denne periode blev [B]’s bopæl opsøgt af myndighederne to gange, hvor de spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren udrejste af Kuwait sammen med sine tre mindreårige børn [nærmere angivet dato] 2015. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt ægtefællen fik bind for øjnene i forbindelse med anholdelsen, om hvorvidt [B] var fængslet i kort tid – mindre end en måned -, i fire måneder eller slet ikke, hvorvidt [B] var udsat for tortur, og om hvorvidt bopælen blev opsøgt efter ægtefællens anholdelse eller ej. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omhandlet i udlændingelovens § 7. Endvidere bemærkes, at de generelle forhold for bidoonere for Kuwait, om end vanskelige, ikke i sig selv er asylbegrundende, at ansøgeren har et netværk i Kuwait i form af en bror og en mor, og at sanktionerne på grund af illegal udrejse ikke vurderes som uproportionale. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2018/2/CABV
