Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig asylansøger, der er bidoon (statsløs) fra Kuwait, samt to børn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bidoon og sunnimuslim fra al Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har deltaget i en demonstration for bidooneres rettigheder [i vinteren] 2011. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder. Hun har videre henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. I forbindelse med demonstrationen [i vinteren] 2011 blev hun anholdt af en repræsentant for efterretningstjenesten. Ansøgeren blev under tilbageholdelsen spurgt ind til, hvem der havde arrangeret demonstrationen. Hun blev løsladt efter tre dage, da hun underskrev et stykke papir. Ansøgeren fik først at vide efter at have skrevet under, at hendes underskrift på papiret indebar, at hun ville få en meget hård straf, hvis hun deltog i en demonstration igen. Herefter blev hun opsøgt på sin bopæl tre gange. Første gang var [i foråret] 2011, hvor fire for hende ukendte personer i civilt tøj om natten opsøgte hendes bopæl og spurgte hende, om hun havde deltaget i demonstrationer. Den anden gang var [i efteråret] 2011 om natten, hvor der kom fem andre personer i civilt tøj. De spurgte igen, om ansøgeren havde deltaget i demonstrationer. Den tredje gang var i [starten af] 2012 om natten, hvor fire civilklædte personer opsøgte hendes bopæl. De spurgte, hvor hun havde været, og om hun havde deltaget i demonstrationer. Ansøgeren er ikke siden da blevet opsøgt af de kuwaitiske myndigheder. Hun udrejste af Kuwait [i efteråret] 2015, hvor hun benyttede et falsk pas. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at hun er statsløs bidoon fra Kuwait til grund. Flygtningenævnet kan endvidere lægge hendes forklaring om sin deltagelse i en demonstration og efterfølgende anholdelse og løsladelse i 2011 til grund. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at det var ansøgerens deltagelse i demonstrationen eller en deraf følgende konflikt med myndighederne, der var årsagen til hendes udrejse af Kuwait. Ansøgeren har forklaret, at hun efter sin anholdelse og løsladelse blev opsøgt af myndighederne tre gange, men ansøgeren blev i den forbindelse kun afhørt om sin eventuelle deltagelse i yderligere demonstrationer og ikke udsat for nogen form for overgreb fra myndighedernes side. Når dertil kommer, at ansøgeren sidste gang blev opsøgt af myndighederne i [starten af] 2012 og ikke siden har haft problemer med de kuwaitiske myndigheder, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun har en konflikt med de kuwaitiske myndigheder af en sådan aktualitet og intensitet, at den er asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste i 2015, selv om hun ifølge sin forklaring til Udlændingestyrelsen kunne skaffe penge til sin og børnenes udrejse på en uge. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring til Udlændingestyrelsen først traf beslutning om at udrejse, da ”grænserne til Europa blev åbnet”. Ansøgeren, der er veluddannet, har i perioden fra 2013, hvor hun blev skilt, til sin udrejse i 2015, klaret sig som eneforsørger i Kuwait, hvorfor hun heller kan anses som særligt sårbar. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Da heller ikke de generelle forhold for bidoonere i Kuwait er asylbegrundende, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2018/11/MKT
