Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger (angiveligt statsløse bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra [byen A], Al-Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til de generelle forhold for statsløse bidoonere i Kuwait, herunder manglende adgang til sundhedspleje, skole og arbejde. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i to fredelige demonstrationer, hvorved han blev anholdt. Ansøgeren endvidere frygter myndighederne, idet han har udrejst illegalt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han i [begyndelsen af 2014] deltog i en fredelig demonstration for bidooneres rettigheder sammen med omkring 200-300 andre. Demonstrationen begyndte ved [moskeen A] og derfra bevægede sig mod [B], hvor denne blev omringet af politiet, som slog på demonstranterne, ligesom de benyttede vandkanoner. Ansøgeren blev anholdt og kørt til et fængsel, hvor han i ni dage blev udsat for fysiske overgreb. Da ansøgeren blev løsladt, underskrev han nogle papirer, hvorved han gav sin samtykke til at samle oplysninger for de kuwaitiske myndigheder. Ansøgeren deltog igen i en lignede demonstration i 2015. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at blive slået ihjel af sin morbror, [C]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han ved sin tilbagevenden til Kuwait kommer til at blive fængslet og tortureret. I den forbindelse frygter ansøgerens morbror, at ansøgeren vil blive tvunget til at oplyse, at morbroren havde hjulpet ham til at udrejse illegalt. Af denne grund modtog ansøgeren fra sin morbror trusler på livet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende om sin familie og sin opvækst. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke ved, hvor hans forældre er, til asylsamtalen at forældrene døde ved en trafikulykke eller var rejst til et andet land, samt at hans bedsteforældre er døde. Til gensamtalen har ansøgeren forklaret, at morbroderen bare havde fortalt ham, at forældrene var forsvundet, ligesom han benægtede tidligere at have forklaret, at forældrene var døde i en trafikulykke. Under samme samtale har ansøgeren først benægtet at have forklaret, at bedsteforældrene var døde, dernæst at de var døde. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hans onkel har fortalt ham, at forældrene døde i en trafikulykke. Ansøgeren har fremlagt en fødselsattest, hvorefter hans fødselsdato er den [foråret 1999]. Udlændingestyrelsen har den [i begyndelsen af 2016], efter en aldersundersøgelse af ansøgeren, truffet afgørelse om, at ansøgeren er født den [foråret 1996]. Videre fremgår det af nævnets baggrundsoplysninger, at der for bidooner, der er født på et hospital, alene udstedes et midlertidigt fødselsbevis, at det er muligt for registrerede bidooner at få udstedt en fødselsattest, men at det er vanskeligt at få. Når samtidig henses til, at det er enkelt at fremskaffe falske dokumenter og til det forhold, at ansøgeren efter sin forklaring fik tilsendt fødselsattesten via en ukendt kvinde, han havde mødt på en banegård i Danmark, kan Flygtningenævnet ikke tillægge den fremlagte fødselsattest vægt. Ansøgeren har herudover forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Ansøgeren har til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at han i Kuwait har deltaget i én demonstration, ca. 2011, og at han efter demonstrationen blev anholdt på bopælen. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har deltaget i to demonstrationer, at han til den første demonstration blev anholdt under demonstrationen, og at han udrejste, fordi han var efterlyst af politiet. Til gensamtalen har ansøgeren forklaret, at han ikke var efterlyst og ikke er blevet opsøgt af politiet, hvilket understøttes af, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han blandt andet udrejste, fordi han ikke længere kunne bo hos sin morbror og ønskede et nyt liv. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring i det hele skal tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort sin identitet eller asylmotiv og har ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2018/10/AZU
